George Herbert Walker Bush (født 12. juni 1924 i Milton i Massachusetts, død 30. november 2018 i Houston i Texas) var en amerikansk forretningsmand og republikansk politiker, som var USA's præsident 1989–1993. Før han tiltrådte præsidentembedet, var han vicepræsident under præsident Ronald Reagan 1981–1989.
Ved angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941 var Bush 17 år. Han udsatte college-studierne, blev som 18-årig den til da yngste marineflyver i USA's historie og gjorde tjeneste frem til krigens afslutning. Efter studier ved Yale University flyttede han i 1948 til det vestlige Texas, hvor han gik ind i oliebranchen og blev dollarmillionær i en alder af 40 år.
Bush blev engageret i politik efter, at han grundlagde sit eget olieselskab. 1967–1971 var han medlem af Repræsentanternes hus i den amerikanske Kongres. I 1980 stillede han op som præsidentkandidat i republikanernes primærvalg og blev, efter at have indstillet sin kampagne, valgt som Ronald Reagans vicepræsidentkandidat. De to vandt det efterfølgende præsidentvalg, og som vicepræsident ledede Bush blandt andet arbejdet med deregulering af økonomien og med bekæmpelse af narkotikasmugling.
I 1988 fremsatte han sit kandidatur som efterfølger til Reagan i præsidentembedet og slog den demokratiske udfordrer Michael Dukakis i det efterfølgende præsidentvalg. Udenrigspolitik blev drivkraften i hans præsidentperiode; militæroperationer i Panama i 1989 og Den Persiske Bugt i 1991 bidrog til at forøge præsidentens opbakning på et tidspunkt, da verden var under stærk forandring: Berlinmuren faldt i 1989, og Sovjetunionen blev opløst to år senere. Indenrigspolitisk fraveg Bush et valgløfte fra 1988 og hævede skatterne i strid med Kongressens ønske. Som en følge af økonomiske nedgangstider tabte han præsidentvalget i 1992 til den demokratiske kandidat Bill Clinton.
Bush var far til George W. Bush, USA's præsident 2001–2009, og Jeb Bush, tidligere guvernør i delstaten Florida. Af alle amerikanske præsidenter er det kun George H.W. Bush og John Adams, som har haft en søn i samme embede.
Tidlige år George Herbert Walker Bush blev født i 173 Adams Street i Milton i Massachusetts den 12. juni 1924, som søn af senator Prescott Bush og Dorothy Walker Bush. Lige efter at han blev født, flyttede familien fra Milton til Greenwich i Connecticut. Efter gennemført grundskole (engelsk: primary eduction) begyndte han på den prestigefyldte, private kostskole Phillips Academy i Andover, Massachusetts. Her havde han flere tillidshverv, før han dimitterede i 1942.
2. verdenskrig Efter det japanske angreb på Pearl Harbor i december 1941 bestemte Bush sig til at gå ind i den amerikanske marine. Det gjorde han på sin 18-års fødselsdag. Han blev pilot i marinen, og efter at have fuldført det ti måneder lange forberedelseskursus blev han udnævnt som kadet i marinens reserveafdeling i Corpus Christi, Texas den 9. juni 1943, blot tre dage før sin 19-års fødselsdag, hvilket gjorde ham til USA's til da yngste marinepilot gennem tiderne.
I september 1943 blev han udstationeret som fotograferende officer ved torpedoeskadrillen VT-51. Det følgende år var eskadrillen stationeret på USS "San Jacinto" (CVL-30), som medlem af Luftgruppe 51. Styrken gik i løbet af denne periode sejrende ud af et af de største luftslag i 2. verdenskrig: Slaget i det Filippinske hav.
thumb|left|George Bush ombord i sin TBM Avenger på hangarskipet USS "San Jacinto" i 1944 Bush blev forfremmet til fenrik den 1. august 1944. På samme tid begyndte USS "San Jacinto" med operationer mod japanerne ved Bonin-øerne (Ogasawara Gunto) i Stillehavet. Bush fløj et af fire Grumman TBM Avenger-fly, som angreb japanske installationer på ChiChi Jima-øen den 2. september 1944. Under angrebet mødte Avenger-gruppen kraftig antiluftskyts. Flyet fløjet af Bush blev ramt af splinter, og flymotoren blev antændt.
Til trods for at flyet brændte, fuldførte Bush angrebet og ramte målet med flere bomber. Med motoren i brand fløj han så flere mil fra øen, hvorpå han og et andet besætningsmedlem slap ud af flyet, men den anden mands faldskærm åbnede sig ikke. Besætningen på de tre andre fly, som blev skudt ned, blev ofre for kannibalisme fra japanernes side.
Bush ventede i fire timer i en gummibåd, mens flere kampfly cirklede beskyttende over ham, til han blev reddet af redningsubåden USS "Finback". Den næste måned forblev han ombord på "Finback" og deltog i redningsaktioner for andre piloter.
Bush gik atter ombord på "San Jacinto" i november 1944 og deltog i operationer på Filippinerne helt til hans eskadrille blev erstattet og sendt hjem til USA. I løbet af 1944 fløj Bush 58 togter. Han modtog Distinguished Flying Cross og tre Air Medals, foruden at Presidental Unit Citation blev tildelt "San Jacinto".
På grund af sin erfaring som kampflyver blev Bush stationeret ved marinebasen i Norfolk, Virginia hvor han blev placeret i en træningsafdeling for nye torpedopiloter. Han blev senere beordret til en ny torpedoseskadrille, VT-153. Efter, at krigen blev afsluttet med Japans kapitulation i august 1945, blev Bush dimitteret i september.
Ægteskab og universitetsuddannelse George Bush giftede sig med Barbara Pierce den 6. januar 1945, få uger efter at han kom tilbage fra krigen. Parret fik seks børn: George Walker Bush (født 1946), Pauline Robinson Bush ("Robin", 1949–1953, døde af leukæmi), John Ellis "Jeb" Bush (født 1953), Neil Mallon Bush (født 1955), Marvin Bush (født 1956), og Dorothy Bush Koch (født 1959).
Bush blev optaget ved Yale universitet før han lod sig hverve i militæret, men valgte i 1942 militærtjeneste frem for universitetsuddannelsen. Efter dimitteringen genoptog han studierne. På Yale blev han optaget på et studieprogram som lod studenterne fuldføre studierne på to og et halvt år i stedet for de normale fire. Han var medlem af Delta Kappa Epsilon-broderskabet og blev valgt til dets præsident. Han var også kaptajn på Yales baseball-hold og spillede som venstrehåndet første base i de to første College World Series.
Som holdets kaptajn mødte Bush den legendariske baseballspiller Babe Ruth før en kamp i afgangsåret. Senere i sit første år blev han, som sin fader Prescott Bush i 1917, anbefalet til medlemskab i det hemmelige Skull and Bones-broderskab. Han dimitterede med eksamen som medlem af Phi Beta Kappa-broderskabet fra Yale i 1948 med en bachelorgrad i samfundsøkonomi.
Forretningskarriere Efter at have aflagt afgangseksamen ved Yale flyttede Bush til det vestlige Texas. Faderens forretningsforbindelser viste sig at være nyttige, da han begyndte i oliebranchen, hvor han startede som salgsfuldmægtig ved Dresser Industries, et datterselskab af Brown Brothers Harriman, hvor faderen sad som bestyrelsesmedlem i 22 år.
Bush oprettede udviklingsselskabet Bush-Overby Oil i 1951, og i 1953 var han en af grundlæggerne af Zapata Petroleum Corporation, et olieselskab som udvandt olie i Permian-bassinet i Texas. Året efter, i 1954, blev han direktør for datterselskabet Zapata Offshore Company. Datterselskabet blev selvstændigt i 1958, og Bush flyttede selskabet fra Midland i Texas til Houston. Han fortsatte som præsident i selskabet frem til 1964, og senere som bestyrelsesformand til 1966, hvorefter han valgte at forfølge sine politiske ambitioner. På dette tidspunkt var han allerede blevet millionær.
Tidlig politisk karriere I Kongressen 1966–70 I 1964 var Bush formand for Harris County-afdelingen af Det republikanske parti, og han forsøgte at blive indvalgt i Senatet. Han vandt den republikanske nomination, men tabte mod den demokratiske repræsentant Ralph Yarborough.
thumb|Bush sammen med præsident Dwight D. Eisenhower. I 1966 blev han valgt ind i Repræsentanternes hus fra Texas' 7. distrikt, efter at have slået demokraten Frank Briscoe med 57 % af stemmerne. Bush var den første republikaner, som repræsenterede Houston. Hans stemmegivning var generelt konservativ. Bush støttede Civil Rights Act fra 1964, på trods af, at loven var upopulær i hans valgdistrikt.
Han støttede præsident Richard Nixons Vietnam-politik og bidrog til at få gennemført loven om "birth control" (prævention/abort). På trods af, at han var i sin første periode som kongresmand, blev han udnævnt som medlem af den vigtige Ways and Means-komite (finanskomiteen) i Repræsentanternes hus, hvor han stemte for at afskaffe den militære værnepligt. Han blev genvalgt til en ny periode i 1968.
I 1970 overtalte præsident Nixon ham til at forlade Repræsentanternes hus og i stedet stille til valg i Senatet mod den demokratiske senator Ralph Yarborough, som var en stærk kritiker af Nixon. I det republikanske nominationsvalg slog Bush sin konservative modkandidat Robert Morris med en margin på 87,6 % mod 12,4 %. Imidlertid blev Yarborough slået i det demokratiske nominationsvalg af tidligere kongressmann Lloyd Bentsen, som var en mere moderat demokrat, og Bentsen slog Bush med 54 % mod 43 % af stemmerne.
FN-ambassadør 1971–73 Som tak og kompensation for, at Bush havde ofret sin plads som kongresrepræsentant for at støtte præsident Nixon, blev Bush udnævnt til FN-ambassadør af Nixon. Selv om han mødte skepsis for sin manglende udenrigspolitiske erfaring, blev Bush enstemmigt godkendt af Senatet og beholdt stillingen i to år fra 1971 til 1973.
Watergate I 1973 blev Bush spurgt af Nixon om at blive formand for Republican National Committee (RNC). Bush accepterede tilbuddet og beholdt denne position mens både Nixons og Det republikanske partis popularitet faldt markant. Under Watergate-skandalen forsvarede han længe Nixon loyalt, men da Nixons situation blev håbløs, fokuserede Bush på at varetage partiets interesser, mens han fortsat opretholdt sin loyalitet over for Nixon. Som formand for RNC fremsatte Bush et formelt krav om, at Nixon til sidst måtte trække sig til bedste for partiet.
Præsident Nixon gik af den 9. august 1974. Denne dag skrev Bush i sin dagbog: "Der var en stemning af tristhed, som om nogen var død… [Afgangs]talen havde et typisk Nixon-præg – et spark eller to til pressen – utrolige belastninger. Man kunne ikke lade være med at se på familien og hele sagen og tænke på hvad han havde opnået og så tænke på skammen...[Fords indtrædelse gav os] virkelig et nyt pust, et nyt løft."
Udsending til Kina 1974–75 Nixons efterfølger, Gerald Ford, udnævnte Bush til leder af det amerikanske Liaison Offices (en pseudoambassade) i Folkerepublikken Kina. Eftersom USA på dette tidspunkt opretholdt officielle forbindelser med Republikken Kina på Taiwan, og ikke Folkerepublikken Kina, havde kontoret ikke status som ambassade, og Bush havde ikke formelt stillingen som "ambassadør", selv om han i praksis optrådte som en. Han havde denne stilling i 14 måneder i årene 1974-1975.
CIA-direktør 1976 I 1976 hentede præsident Ford Bush tilbage til Washington, D.C. for at blive CIA-direktør.
Bush sad som direktør for Central Intelligence Agency (CIA) i 355 dage fra 30. januar 1976 til 20. januar 1977.The George Bush Center for Intelligence - CIA, besøkt 26. februar 2006 CIA var svækket af en række afsløringer og var under undersøgelse af Senatet. Bush fik ansvaret for at genoprette bureauets autoritet og tillid.
Som efterretningsdirektør gav Bush orienteringer om nationale sikkerhedsspørgsmål til Jimmy Carter, både i Carters tid som præsidentkandidat og som valgt præsident før tiltrædelsen. Bush sonderede også mulighederne for at forblive i direktørstillingen under Carter, men det kom der ikke noget ud af.
Andre positioner Efter, Bush fratrådte som direktør for CIA i 1977, blev han bestyrelsesformand for First International Bank i Houston. I 1978 var han, i et års tid, tilknyttet Rice Universitys handelsskole Jones School of Business som deltidslærer i bedriftsøkonomi. Bush sagde senere om sin tid der: "Jeg elskede den korte tid i akademia."
Præsidentkandidat i 1980 thumb|right|Bush (til højre) i Nashua-debatten med Reagan (til venstre) og ordstyreren