Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion. Med menneskets frie vilje menes, at dets blotte fornuft i en vis udstrækning styrer dets handlinger – uafhængigt af naturlige og overnaturlige faktorer. At mennesket har en fri vilje betyder, at det kunne have handlet på en anden måde.Kane (2002), s. 10 Den frie vilje ses i mange livssyn, f.eks. i eksistentialismen, som en undtagelse fra en ellers deterministisk verden. Hævdelsen af menneskets frie vilje står i skarp modsætning til fatalismen.

Med den mekanistiske tænknings indtrædelse i videnskaben i 1600-tallet sattes der ofte spørgsmål ved, om mennesket har en fri vilje. Inden for filosofien skelner man mellem

determinisme og indeterminisme - om naturen er fuldstændig årsagsbundet eller ikke fuldstændig årsagsbundet. og mellem kompatibilisme og inkompatibilisme - om fri vilje er forenelig med en helt deterministisk verden eller ikke forenelig med en helt deterministisk verden. Der findes ingen alment accepteret definition af "fri vilje", hvilket er en af grundene til, at uenigheden er så udbredt.

I vestlig filosofi right|thumb|270px|En simplificeret taksonomi af de vigtigste positioner inden for fri vilje. Spørgsmålet om fri vilje er igennem tiderne først og fremmest blevet behandlet som et filosofisk problem. Ofte kontrasterer tanken om en fri vilje mod determinismen, to begreber som dog ikke nødvendigvis står i konflikt med hinanden. Standpunktet, at disse to er forenelige, kaldes kompatibilisme. Den retning af deterministiske tænkere, som mener, at en deterministisk verden ikke er forenelig med fri vilje, kaldes ofte for inkompatibilisme eller hård determinisme; modsætningen kaldes da naturligvis blød determinisme.

De grundlæggende filosofiske synspunkter på problemet om fri vilje kan opdeles ved hjælp af svarene på følgende to spørgsmål: Er determinisme sand? og Eksisterer fri vilje?

Determinisme

Determinisme er en bred betegnelse med store forskelle i betydninger. Korresponderende til hver af disse forskellige betydninger opstår en forskellig problematik, hvad angår fri vilje.Vihvelin, Kadri, "Arguments for Incompatibilism", The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter 2003 Edition), Edward N. Zalta (ed.),((online))

Kausal (eller nomologisk) determinisme er tesen om, at fremtidige hændelser er nødvendiggjorte af tidligere og nutidige begivenheder kombineret med naturlovene. Den slags determinisme illustreres nogle gange med tankeeksperimentet udført af Laplaces dæmon: Man kan forestille sig en entitet, der kender til alle fakta angående datiden og nutiden og kender til alle naturlove, der styrer universet. En sådan entitet kan være i stand til at bruge denne viden til at forudse fremtiden ned til mindste detalje.Suppes, P., 1993, “The Transcendental Character of Determinism,” Midwest Studies in Philosophy, 18: 242–257.

Logisk determinisme er den opfattelse, at alle udsagn, hvad enten de omhandler datid, nutid eller fremtid, enten er sande eller falske. Problematikken angående fri vilje er i denne kontekst ensbetydende med problemet omkring, hvordan valg kan være frie, givet at hvad man gør i fremtiden allerede er bestemt som sandt eller falsk i nutiden.

Teologisk determinisme er tesen om, at der er en gud, som bestemmer alt, hvad mennesker vil gøre – enten ved at kende deres handlinger i forvejen (via en form af alvidenhed) Fischer, John Martin (1989) God, Foreknowledge and Freedom. Stanford, CA: Stanford University Press. eller ved at forordne deres handlinger på forhånd.Watt, Montgomery (1948) Free-Will and Predestination in Early Islam. London:Luzac & Co. Problematikken omkring fri vilje her er, hvordan ens handlinger kan være frie, hvis der er en skabning, som har bestemt dem for en forud for ens tid.

Biologisk determinisme er ideen om, at al adfærd, tro og ønsker er fastsat med vores genetiske tilkomster. Der er også andre teser om determinisme, heriblandt kulturel determinisme og psykologisk determinisme. Yderligere kombinationer og sammenstillinger af deterministiske teser, som fx bio-miljømæssig determinisme, er endnu mere almindelige.

Kompatibilisme

right|thumb|Thomas Hobbes var en klassisk kompatibilist. Kompatibilister fastholder, at determinisme er foreneligt med fri vilje. En generel strategi anvendt af "klassiske kompatibilister", såsom Thomas Hobbes, er at hævde, at en person handler frit, udelukkende når personen har villet handle og kunne have valgt at handle anderledes, hvis denne havde valgt at gøre det. Hobbes tilskrev blandt andet sådan kompatibilistisk frihed til personen og ikke til et abstrakt begreb som vilje. For eksempel skrev han, at "ingen frihed kan tilskrives viljen, ønsker eller tilbøjelighed, men menneskets frihed; hvilken består i, at han ikke finder noget til hinder for at gøre noget, som han vil, ønsker eller har tilbøjelighed til at gøre." Hobbes, T. (1651) Leviathan (1968 edition). London:Penguin Books David Hume påpegede dette nødvendige kriterium, at "denne hypotetiske frihed er universel tilladt for alle, der ikke er fanger og fængslede".Hume, D. (1740). A Treatise of Human Nature (1967 edition). Oxford University Press, Oxford. For at illustrere deres position påpeger kompatibilister krystalklare tilfælde, hvor personers fri vilje er blevet dem nægtet, gennem voldtægt, mord, tyveri eller andre former for tvang. I disse tilfælde mangler fri vilje, ikke bare fordi fortiden kausalt bestemmer fremtiden, men fordi den angribende part overrumpler offerets ønsker og præferencer angående sine handlinger. Den angribende part tvinger offeret og, ifølge kompatibilister, er dette det, der tilsidesætter fri vilje. Deraf argumenterer de for, at determinisme ikke gør nogen forskel; det der gør forskellen er, at individers valg er et resultat af deres egne ønsker og præferencer, som ikke bliver tilsidesat af en ekstern (eller intern) kraft. For at være kompatibilist skal man ikke besidde en bestemt opfattelse af fri vilje, men kun nægte at determinisme er modstridende fri vilje.McKenna, Michael, "Compatibilism", The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2004 Edition), Edward N. Zalta (ed.),((online))

William James' opfattelser var ambivalente. Mens han troede på fri vilje på et "etisk grundlag", mente han ikke, der var bevis for det på et videnskabeligt grundlag. Heller ikke hans egen selviagtagelse støttede det.See Bricklin, Jonathan, "A Variety of Religious Experience: William James and the Non-Reality of Free Will", in Libet (1999), The Volitional Brain: Toward a Neuroscience of Free Will (Thorverton UK: Imprint Academic). Endvidere accepterede han ikke inkompatibilisme, som den formuleres nedenfor; han mente ikke, at indeterminismen i menneskets handlinger var en forudsætning for moralsk ansvar. I sit værk Pragmatism, skrev han, at "instinkt og nytte mellem dem, kan man sikkert tillægge tillid til at fortsætte den sociale virksomhed med straf og lovprisning" uanfægtet metafysiske teorier.James, W. (1907) Pragmatism (1979 edition). Cambridge, MA: Harvard University Press Han mente ikke, at indeterminisme er vigtigt som en "lettelsens doktrin" – den muliggør synspunktet, at selvom verden måske på mange måder er et dårligt sted, så kan den gennem individers handlinger blive et bedre sted. Han siger derimod, at determinisme underminerer meliorisme – ideen, at fremskridt er et reelt koncept, der leder hen imod en forbedring af verden.

"Moderne kompatibilister", såsom Harry Frankfurt og Daniel Dennett, argumenterer for, at der er tilfælde, hvor en person under tvangs handlinger stadig er frie, fordi sådan tvang er sammenfaldende med personen under tvangs personlige hensigter og ønsker.Frankfurt, H. (1971) Freedom of the Will and the Concept of the Person in "Journal of Philosophy"Dennett, D., (1984) Elbow Room: The Varieties of Free Will Worth Wanting. Bradford Books. Frankfurt er en af de mest fremtrædende fortalere for en version af kompatibilismen kaldet det "hierarkiske net". Ideen er, at et individ kan have modstridende ønsker på et førsteordensniveau og også have ønsker om de forskellige førsteordensønsker (et andenordensønske), hvor resultatet er, at et af ønskerne overtrumfer de øvrige. En persons vilje skal identificeres som dennes mest fremtrædende førsteordensønske, det vil sige de ønsker, som personen handler ud fra. Som eksempel findes der "tankeløst afhængige", "ufrivillige afhængige" og "frivillige afhængige" i kategoriseringen af narkotikaafhængige. Alle tre grupperinger har potentielt modstridende førsteordensønsker om både at ville tage narkotikaen og ikke at ville det.

Den første gruppe, "tankeløst afhængige", har ingen andenordensønsker om ikke at tage stoffet. Den anden gruppe, "ufrillige afhængige", har et andenordensønske om ikke at tage stoffet, hvorimens den tredje gruppe, "frivillige afhængige", har et andenordensønske om rent faktisk at tage det. Ifølge Frankfurt er den første gruppe blottet for vilje og er derfor ikke længere individer. Medlemmerne af den anden gruppe ønsker frit ikke at tage narkotikummet, men deres vilje overrumples af deres afhængighed. Slutteligt tager medlemmerne af tredje gruppe stoffet, de er afhængige af, med glæde. Frankfurts teori forgrenes til et uendeligt antal niveauer. Kritikere af teorien påpeger, at der ikke er nogen sikkerhed for, at der ikke vil opstå konflikter selv på højereordensniveauer af ønsker og præferencer.Watson, D. 1982. Free Will. New York: Oxford University Press. Andre argumenter for, at Frankfurt ikke efterlader nogen fyldestgørende forklaring på, hvordan de forskellige niveauer i hierarkiet forholder sig til hinanden.Fischer, John Martin, and Mark Ravizza. 1998. Responsibility and Control: An Essay on Moral Responsibility. Cambridge: Cambridge University Press.

I Elbow Room præsenter Dennett et argument for en kompatibilistisk teori om fri vilje, som er yderligere forklaret i bogen Freedom Evolves.Dennett, D. (2003) Freedom Evolves. Viking Books. Den grundlæggende tankegang er, at hvis man udelukker Gud, uendeligt magtfulde dæmoner og andre sådanne væsener, så er fremtiden, grundet kaos og empiriske grænser for præcisionen af vores viden om verden, dårligt defineret for alle begrænsede væsener. De eneste veldefinerede ting er "forventninger". Evnen til at handle "anderledes" giver kun mening, når man har at gøre med disse forventninger og ikke med en ukendt og uerkendelig fremtid.

Ifølge Dennett kan fri vilje eksistere, fordi individer har evnen til at handle forskelligt fra, hvad folk forventer. Inkompatibilister hævder, at problemet med denne idé er, at vi muligvis blot er "maskiner, som reagerer på forudsigelige måder på stimuli i vores omgivelser". Derfor er alle vores handlinger kontrolleret af kræfter uden for os selv eller af rent tilfælde.Kane, R. The Oxford Handbook to Free Will. Oxford University Press. . Mere sofistikerede analyser af kompatibilistisk fri vilje forefindes ligesom også anden kritik gør.

Inkompatibilisme thumb|Baron d'Holbach var en hård determinist. "Hårde determinister" som d'Holbach accepterer determinisme og afviser fri vilje. "Metafysiske libertarianere" som Thomas Reid, Peter van Inwagen og Robert Kane accepterer fri vilje, men benægter determinisme, og dermed er de af den opfattelse, at der findes en form for indeterminisme.van Invagen, P. (1983) An Essay on Free Will. Oxford:Clarendon Press. Et andet synspunkt er det hårde inkompatibilistiske, som hævder, at fri vilje er inkompatibelt med både determinisme og indeterminisme. Dette standpunkt forsvares af Derk Pereboom.Pereboom, D. (2003) Living without Free Will. Cambridge University Press.