__NOTOC__ Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove. Hele planten er gif­tig.

Beskrivelse

Blå anemone er en flerårig urt med en roset af grundstil­lede blade. De enkelte blade er langstilkede og trelappede med hel rand. Stilken er dækket af fine silkehår. Bladenes over­side er først blank og græsgrøn, men den bliver snart mat og grågrøn. Un­dersiden er grågrøn og silkehåret.

Blomstringen sker før løvspring, dvs. i april. De enkelte blomster er dybblå og 7-tallige med mange, hvide støvdragere. Frugterne er små nødder, der spirer villigt her i lan­det. Frøene spredes af myrer.

Rødderne sidder på en lodret jordstængel, som også bærer kranse af knopper til blade og blomster.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,15 x 0,50 m (15 x 1 cm/år).

Voksested Planten er udbredt i det meste af Europa, herunder i Danmark, hvor den vokser hist og her på Øerne og i Østjylland i næringsrige løvskove på ofte kalkrig eller leret bund.

Nationalparken Norra Kvill ligger i Kalmar län, Småland, ca. 19 km nordvest for Vimmerby. Her findes arten i gammel fyrreskov på klippegrund sammen med bl.a. duskfredløs, engviol, finstrået star, gærdevikke, kærmysse, liden steffensurt, skovfyr, skovviol, druemunke, vårkobjældeSydsverige.dk: Norra Kvill

Trivia Blå anemone regnes af nogle for at være Danmarks nationalblomst og danner logo for Dansk Botanisk Forening og Leverforeningen. Dansk Botanisk Forenings hjemmeside left|thumb

Noter

Kilder Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet

Kategori:Blomster i det tidlige forår Kategori:Blå blomster Kategori:Flerårige urter Kategori:Skovbundsplanter Kategori:Kalkbundsplanter