Jens Paludan-Müller (7. november 1771 i Sorø – 14. maj 1845 i Aarhus) var en dansk biskop.
Barndom og ungdom Han var søn af godsforvalter over Sorø Akademis gods Caspar Peter Müller (død 1776) og Anna Paludan (død 1805). Faren døde tidligt, og Paludan-Müller blev derefter taget under varetægt af professor Laurits Laurberg Kongslev, der sørgede for hans undervisning.
Senere flyttede han med sin mor til København og blev student i 1789. I 1793 tog han teologisk embedseksamen, og begyndte at arbejde som lærer ved Waisenhuset.
I sin ungdom var han påvirket af rationalismen.
Ægteskab Han blev gift i 1799 med Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775-1820), datter af sognepræst i Gunslev, Jens Rosenstand-Goiske. Imellem deres 9 børn var historikeren Caspar Paludan-Müller og digteren Frederik Paludan-Müller samt provst Jens Paludan-Müller.
Arbejdsliv I 1799 sognepræst i Thise Sogn i Viborg Stift, men allerede i 1801 blev han præst i Kerteminde og Drigstrup, og her gjorde han en stor indsats for at forbedre både skolevæsen og fattigforsorg.
I Kerteminde fandtes der på den tid religiøse vækkelsesforsamlinger i private kredse. Paludan-Müller lagde dem ikke direkte hindringer i vejen, men han så med skepsis på dem. Han anerkendte nok deltagernes fromhed, men mente, at bevægelsen "forskruede sindene, gjorde dem tungsindige og uskikkede til livets glæde og skyldfri nydelser, medens den forledte til indbildskhed og dømmesyge." Som stiftsprovst forsøgte han derfor at finde en balance mellem for hård indgriben og for stor eftergivenhed.
I 1819 blev han stiftsprovst og sognepræst ved Sankt Knuds Kirke i Odense. I denne tid udgav han tre samlinger prædikener under titlen Bidrag til Husandagt (1821-1825). Her ønskede han at give et mere solidt og afbalanceret religiøst indhold til dem, der søgte opbyggelse uden for kirken.
Han blev i 1830 udnævnt til biskop i Aarhus, et embede han bestred til sin død. Han var ikke en markant eller stridbar biskop og holdt sig så vidt muligt uden for tidens kirkelige konflikter. Han søgte klarhed og fast grund under fødderne og havde svært ved at acceptere teologiske retninger, som han fandt uklare eller spekulative. Selvom han ikke havde stor lyst til at skrive omfattende værker, kunne han formulere sig klart og præcist, og han fik betydelig indflydelse gennem personlig kontakt og brevveksling med bl.a. F.C. Sibbern og J.P. Mynster.
Han var kritisk over for både Friedrich Schleiermachers dogmatik, som han mente var for abstrakt og filosofisk, og om for Grundtvigs tanker skrev han at "Maalet selv i sin hele Udstrækning er for gigantisk" - han fandt dem altså både for vidtgående og bygget på usikre forudsætninger. Gennem livet bevægede han sig gradvist mod en mere traditionel og positiv kristendomsforståelse.
Også politisk var han skeptisk over for stærke bevægelser og entusiasme, bl.a. havde han "et Horn i Siden paa Enthusiasterne" og han betragtede oprettelsen af Trykkefrihedsselskabet som et - uagtet de gode intentioner - som et udslag af denne entusiasme. Han mente, at talen om frihed ofte dækkede over magtkampe, hvor indflydelsen blot skiftede hænder, og var derfor på linje med Goethe i dette spørgsmål.
Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1813, modtog Dannebrogordenens Hæderstegn i 1828 og blev Kommandør af Dannebrog i 1836.
Eftermæle Et udvalg af hans efterladte papirer blev udgivet af sønnerne i Udvalg af Biskop J. P.-M.s efterladte Papirer fra 1868 og giver et levende indblik i hans åndelige udvikling. Bogen fik senere også betydning som udgangspunkt for en analyse af den unge Georg Brandes, som - trods kritik - anerkendte Paludan-Müller som "en af sin Tids fremragende Aander".
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Biskopper over Århus Stift Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra Sorø Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog Jens 1