Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien. De opfattes enten som en egen art, Homo neanderthalensis, eller som en underart af Homo sapiens: Homo sapiens neanderthalensis, og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk Homo sapiens, også kendt som Homo heidelbergensis.
Arten anses for opstået for omkring 250.000 år siden og eksisterede frem til for ca. 25.000-30.000 år siden. Dele af neandertalernes genom lever dog videre i nutidens 'Homo sapiens'.Flemming Ytzen - Politiken, 6. maj 2010: "Vi har alle fire procent neandertaler i os"
Fra 1856 er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder.Jeffrey K. McKee, Frank E. Poirier, W. Scott Mcgraw: Understanding human evolution (s. 277), Evolutionsmæssigt var neandertalerne nutids-menneskets nærmeste slægtninge.
Arten Fossiler er fundet i intervallet fra mellem for 28.000 år siden (i Gorhams hule i GibraltarClive Finlayson og mange andre: "Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe", Nature, 443:850-853, 2006 oktober 19.) og 200.000 år tilbage (fund i Wales).Oldest Known Neanderthal Construction Found In French Cave Is 176,000 Years Old. IFLScience 2016 Arten menes at være opstået for ca. 250.000 år siden. Neandertalerne levede i Europa i mindst 100.000 år, under Weichsel-istiden, Eem-mellemistiden, Saaleistiden og Holsten-mellemistiden - også i det strenge klima, der kaldes "sidste istids maksimum". De var små, omkring 165 cm høje, med korte ben og en enorm brystkasse, der har gjort det nemmere at holde varmen. De vejede op mod 20 pct mere end os. De dybe furer i deres knogler, hvor musklerne hæfter, viser deres utrolige styrke, langt større end vores. DNA-fund tyder på, at nogle individer var rødhårede. Neandertalerne var en veltilpasset art, som klarede sig i flere hundrede tusinde år - meget længere, end vi har været herVi sparkede neanderthalerne af banen - men efter de moderne menneskers ankomst forsvandt de på få tusinde år.Why did the Neanderthals die out?
Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større kranier end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en skala, der begyndte med aber med små hjerner, som gradvis blev til menneskehjerner. I The Descent of Man fra 1871 nævner Darwin dem kun i forbifarten: "Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige."Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 223-7), forlaget Mime, Oslo 2015,
upright|thumb|alt=3 dessins fins alignés verticalement d'une calotte crânienne vue de gauche, de face et de dessus.|Kranium fundet i Neanderdalen i 1856. I Mezmajskajahulen i det sydlige Rusland fandt man det eneste velbevarede fund af en fossil nyfødt til nu; en neandertalerbaby, død kort tid efter fødslen, og begravet med omhu, så den stadig var i god stand 40.000 år senere. De 141 dele lod sig sætte sammen til et skelet. Hjernen var af nøjagtig samme størrelse som hos et nyfødt menneske, volumen omkring 400 cm³. Skelettet var imidlertid kraftigere end hos en menneskebaby. Bækkenet fra en neandertalerkvinde blev fundet i 1930’erne, og alt tyder på, at en fødsel var ligeså svær for en neandertalerkvinde som for kvinder af vores art. Selv om deres kvinder havde et større bækken, var den nyfødte tilsvarende kraftigere. Der gættes på, at en nyfødts hjerne på 400 cm³ er den grænse, der er nået hos den sidste fælles stamfar for mennesker og neandertalere. Den sidste halve million år har vi betalt en høj evolutionsmæssig pris i form af fødselsproblemer pga den store hjerne hos nyfødte.Childbirth Was Already Difficult For Neanderthals
Tanya Smith fra Harvard University har forsket på tænder fra neandertalerbørn, og opdagede at de voksede langt hurtigere end tænder hos menneskebørn. Neandertalere må have haft en væsentlig kortere barndom end moderne mennesker og derfor en reduceret mulighed for at lære af forældre og andre i klanen.
Forskere sammenlignede kranier fra 32 moderne mennesker og 13 neandertalere fra mellem 27.000 og 75.000 år tilbage. Det fremkom, at neandertalerne havde betydeligt større øjenhuler.Neanderthals Lacked Social Skills Dette har givet anledning til at tro, at større dele af deres hjerne end vores var knyttet til synet, så de skulle kunne orientere sig i de lange, mørke nætter i Europa, og at det er sket på bekostning af evnen til analytisk tænkning; hvad der også kan have bidraget til, at de forsvandt.Neanderthal extinction linked to large eyes
Første fund Det første kendte neandertalerfund var i Kleine Feldhofer-grotten ved et kalkstensbrud i Neanderdalen nær Düsseldorf i 1856,Peter K.A. Jensen, "Neandertalerne – istidens hårdføre menneske-art", Aktuel Naturvidenskab, nummer 6, 2006. kun et par år før udgivelsen af Darwins bog Arternes Oprindelse. Fundet blev gjort af nogle minearbejdere, der regnede det som affald. Sandsynligvis var knoglerne gået tabt for altid, hvis stenbruddets ejer ikke havde hørt om dem og insisteret på at redde fundet. Fordi han troede, knoglerne var rester efter en hulebjørn, gav han dem videre til en lokal skolelærer, Johann K. Fuhlrott, der interesserede sig for fossiler og mente, at knoglerne måtte stamme fra "et primitivt medlem af vor race". Fuhlrott gav dem videre til en professor i anatomi i Bonn, Hermann Schaffhausen. Skeletresterne fra dette fund er: Begge lårbensknogler, en del af et bækken, nogle ribben, lidt af skulderbladet, det meste af begge overarmsknogler, noget af underarmsknoglerne, toppen af et kranium og et kraveben. Fundet blev snart en del af debatten omkring Darwins teorier om menneskehedens oprindelse. Modstanderne afviste Fuhlrotts påstande, og mente at knoglerne stammede fra en almindelig person, en kosak, der var indvandret efter napoleonskrigene og havde bøjede lårben, fordi kosakker sidder så meget til hest. En anden forklaring var, at knoglerne stammede fra en mand med rakitis, der påførte ham så megen smerte, at han gik med kronisk rynket pande og derved udviklede en fremstående pande (det blev ikke diskuteret, hvad der skulle få en forpint mand til at kravle op ad en bjergskråning og ind i en hule).Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 226-7)
Det var fra dette fund, at det lykkedes at udvinde det mitokondrielle DNA (mtDNA).Matthias Krings, Anne Stone, Ralf W. Schmitz, Heike Krainitzki, Mark Stoneking og Svante Pääbo, "Neandertal DNA Sequences and the Origin of Modern Humans", Cell, 90(1):19-30, 11. juli 1997. Selve fundstedet er borte i dag - kalkstenen udvundet og kørt væk som byggesten. I stedet er der rejst et museum, Das Neanderthal Museum,Das Neanderthal Museum en moderne bygning med en have tilplantet med vækster fra istiden og stier frem til det forsvundne fundsted. Man kan købe et foto af sig selv, samt et portræt hvor ens ansigtstræk er justeret til det udseende, man havde haft, hvis man var født som neandertaler.
Senere fund
I løbet af de næste tiår blev flere lignende knogler gravet frem. I 1908 blev et helt skelet fundet i en hule ved La Chapelle i Sydfrankrig og sendt til palæontologen Marcellin Boule i Paris. Han beskrev neandertalerknogler med udtryk som "typisk abelignende træk" og "en overvægt af funktioner, som drejede sig om styrke og dyriske funktioner". Det førte til, at neandertalernes gang blev beskrevet som "ludende", og indtrykket "forstærket af et tjavset hårlag, som dækkede det meste af kroppen", skønt der ikke findes tegn til, at neandertalerne var behårede. I 1950’erne undersøgte anatomer skelettet fra La Chapelle og fastslog, at den formodede ludende holdning skyldtes gigt. Neandertalerne gik ikke med bøjede knæ. Var et individ blevet barberet og iført jakkesæt, kunne han fint tage S-toget i New York uden at vække større opmærksomhed. Nyere forskning støtter også idéen om, at neandertalerne gik oprejst med en gangart ligesom vores.Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 227-9)
De fleste fund er gjort i Europa og det vestlige Asien, men også østligere fund af fortidsmennesker er beskrevet som neandertalere: Analyse af mtDNA fra fund i Teshik-Tash-hulen i Usbekistan og Okladnikov-hulen i Altai-regionen i det sydlige Sibirien har vist en vis genetisk samhørighed mellem dem og de mere vestlige neandertalere.Johannes Krause og andre, "Neanderthals in central Asia and Siberia", Nature, 449(7164):902–904, 2007 oktober.
Knoglefragmenter fra en hule nær Namur i Belgien tyder på, at neandertalerne, der holdt til dér for mellem 40.500 og 45.500 år siden, praktiserede kannibalisme. I Goyet-hulerne, udgravet for omkring 150 år siden, afslører benfragmenter, at neandertalerne havde gnavet kødet af artsfællers knogler og anvendt nogle - et lårben og tre skinneben - som redskaber. Benrester fra heste og rensdyr i hulerne blev behandlet på samme vis. Kannibalisme er også dokumenteret på fundstederne El Sidrón og Zafarraya i Spanien og Moula-Guercy og Les Pradelles i Frankrig. Andre grupper af neandertalere i regionen begravede de døde.Cannibalism among late Neanderthals in northern Europe
Neandertalernes forsvinden thumb|højkant=1.5|Kranium fra et moderne menneske til venstre og en neandertalers til højre. right|thumb|Neandertalerfamilie ved sin hule. Charles R. Knight, 1920. De moderne mennesker ankom til Europa for omkring 40.000 år siden; og så snart de kom ind i et område, hvor der boede neandertalere, forsvandt disse. Måske blev de forfulgt; eller måske kun udkonkurreret af de nyankomne jægere. Godt nok var neandertaleren langt kraftigere bygget og godt rustet til at "mose" et moderne menneske; men han havde ingen våben med projektiler og måtte derfor gå i nærkamp for at nedlægge byttedyr, hvad der gjorde jagt til et langt mere risikabelt foretagende for ham end for de nyankomne. Og da de store dyr, neandertalerne havde jagtet, forsvandt med klimaændringerne, kunne moderne mennesker med spyd og pil og bue jagte og nedlægge kaniner, som der fandtes rigeligt af. Det var neandertalere i langt mindre grad i stand til.What rabbits can tell us about Neanderthal extinction
Deres fysik var tilpasset et koldt klima, men Homo sapiens havde teknologi til hjælp, såsom synåle til at sy tøj med – af stor vigtighed under istiden - og net til at fiske med. Homo sapiens kunne med spyd eller pil og bue nedlægge byttedyr uden at måtte gå i nærkamp med dem, og deres kosthold regnes som mere varieret end neandertalernes. Homo sapiens udviklede handelsruter over lange afstande, der kunne skaffe dem byttevarer, når deres egne forsyninger svigtede; det kendte neandertalerne ikke til.Why did neanderthals go extinct? Fx findes flinteredskaber brugt af neandertalere sjældent længere end 50 km væk fra stenbruddet. I sammenligning benyttede mennesker flint, der kunne være fragtet mere end 300 km fra stenbruddet.Why did neanderthals die out? Spørgsmålet er, hvorfor neandertalerne ikke simpelthen efterlignede menneskers levemåde, når de så fordelene ved den.
Tidligere mente man, at de sidste spor efter neandertalere i Europa fandtes ved Gibraltarklippen og var omkring 30.000 år gamle. Nyere forskningsmetoder har afsløret, at disse sidste spor er langt ældre - 45.000 år gamle. Dermed var Europas neandertalere sandsynligvis borte, længe inden de første mennesker dukkede op.Døde ut i ensomhet Studier af neandertaleres bopladser i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien er kommet til den samme konklusion. Dermed kan det kun være i Mellemøsten, at neandertalere og moderne mennesker har mødt hinanden, og dér de har fået fælles afkom. Da vore dages europæere har meget arvemateriale fra en befolkning, der indvandrede under landbrugsrevolutionen for 5.000 år siden, kan det forklare, hvorfor så meget neandertaler-DNA har overlevet hos europæere.Du har hud og hår fra neandertaleren