Knivmuslinger (Pharidae) er en familie af muslinger kendetegnet ved deres lange, tynde, knivbladformede skaller.

Knivmuslingerne bliver størst i saltvand. Der er derfor store knivmuslinger i Nordsøen, mens knivmuslinger i de indre danske farvande, hvor vandet er mindre salt, er mindre.

Danske arter I Danmark findes 5 arter:www.allearter.dk. Familien Pharidae . Hentet 16. august 2015.

Amerikansk knivmusling (Ensis directus) er indslæbt til Europa med vandet i skibes ballasttanke. Den blev først observeret i Tyske Bugt i 1979, og arten trives nu bl.a. i Vadehavet, hvor den første gang blev observeret på Rømø i 1981. Buet knivmusling (Ensis magnus). Sværdskedemusling (Ensis ensis) lever på sandbund i Nordsøen, Kattegat og nordlige del af Bælthavet på dybder mellem 5 og 30 meter.Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 254. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Knivmuslingen kan blive op til 15 centimeter lang. De skaller, der bliver skyllet op på stranden, er sjældent længere end 8-9 centimeter, og de tynde skaller går let i stykker i brændingen. Barberknivmusling (Ensis siliqua). Lille knivmusling (Phaxas pellucidus) er almindelig på blød bund i fjorde som Limfjorden og Isefjorden samt i Bælthavet. Den er 3-4 centimeter lang.

Kilder/Henvisninger

Ad. S. Jensen og R. Spärck. Bløddyr II. Saltvandmuslinger. G.E.C. Gads Forlag. Danmarks Fauna. København 1934. Naturstyrelsen: Amerikansk knivmusling Bondesen, Poul. Danske Havmuslinger, (Natur og Museum, 23. Årg, Nr. 2), Århus 1984.

Kategori:Muslinger