Mecklenburg-Vorpommern (undertiden forkortet Meck-Pomm eller MV) er en delstat i Tyskland, der med et areal på 23.170 km² og 1.573.685 indbyggere (31. december 2025) er Tysklands sjettestørste og tyndest befolkede delstat. Hovedstaden er Schwerin, som er en af de to kreisfrie kommuner (købstadskommuner) i delstaten. Den anden kreisfri kommune er havnebyen Rostock, som er den mest folkerige kommune i delstaten. Ministerpræsident er Manuela Schwesig (SPD), der leder en koalitionsregering med venstrefløjspartiet Die Linke. Mecklenburg-Vorpommern grænser op til Slesvig-Holsten i vest, Polen i øst, Niedersachsen og Brandenburg i syd samt op til Danmark igennem havgrænse mod nord.
Delstaten blev dannet efter 2. verdenskrig ved at sammenlægge de historiske regioner Mecklenburg og Vorpommern. I 1952 indgik delstaten i DDR og blev opdelt i tre administrative områder. Den blev genetableret i forbindelse med Tysklands genforening i 1990.
Mecklenburg-Vorpommern er blandt andet kendt for sin kystlinje til Østersøen og for Mecklenburgische Seenplatte, der er den største gruppe sammenhængende søer og kanaler i Tyskland. Sammen med den øvrige natur gør det delstaten til en af de førende turistdestinationer i landet. Tre af Tysklands 14 nationalparker beliggende her, ligesom der er mange fredede naturområder.
Kulturelt har Mecklenburg-Vorpommern udviklet og bibeholdt en særegen regional kultur, som dog har visse ligheder med det øvrige Nordtyskland, f.eks. er der store lingvistiske og historiske fællestræk med Slesvig-Holsten. Byggestilen i byerne er hanseatisk; den samme, som man kan finde i en by som Lübeck samt i Estland og Letland. Der er mange gotiske murstenskirker opført i middelalderen i centrum af byerne, som typisk er opbygget omkring en eller flere markedspladser, hvor også byens kirke eller rådhus er placeret. Byerne er overvejende beliggende ved Østersøen eller ved de mange søer eller floder, fordi handelsbetingelserne var bedst her. To af Europas ældste universiteter, Universität Rostock og Greifswald Universitet, er beliggende i Mecklenburg-Vorpommern.
Landkreise og kreisfrie kommuner Inddeling efter 2011 12. juni 1994 blev 31 tidligere Landkreise omdannet til 12 nye. Seks kreisfrie kommuner beholdt deres status. 4. september 2011 blev antallet yderligere reduceret til 6 landkreise og 2 kreisfrie kommuner. Ny Landkreis eller kreisfrei kommune Landsdel Kreissæde Tidligere Kreise og kreisfreie kommuner og kommunesamarbejder (Amt) Indbyggere31. december 2010 Arealkm² Rostock Mecklenburg - - 202.735 181 Schwerin Mecklenburg - - 95.220 131 Landkreis Mecklenburgische Seenplatte Mecklenburg, teils Vorpommern Neubrandenburg Neubrandenburg, Landkreis Müritz, Landkreis Mecklenburg-Strelitz; Byerne Dargun og Demmin samt amterne Demmin-Land, Malchin am Kummerower See, Stavenhagen, Treptower Tollensewinkel fra Landkreis Demmin 272.922 5.468 Landkreis Rostock Mecklenburg Güstrow Landkreis Bad Doberan, Landkreis Güstrow 216.189 3.421 Landkreis Ludwigslust-Parchim Mecklenburg Parchim Landkreis Parchim, Landkreis Ludwigslust 218.362 4.750 Landkreis Nordwestmecklenburg Mecklenburg Wismar Hansestadt Wismar, Landkreis Nordwestmecklenburg 160.423 2.117 Landkreis Vorpommern-Rügen Vorpommern, teils Mecklenburg Stralsund Hansestadt Stralsund, Landkreis Nordvorpommern, Landkreis Rügen 230.743 3.188 Landkreis Vorpommern-Greifswald Vorpommern, teils Mecklenburg Greifswald Hansestadt Greifswald, Landkreis Ostvorpommern, Landkreis Uecker-Randow; Amterne Jarmen-Tutow, Peenetal/Loitz fra Landkreis Demmin 245.733 3.927
Største kommuner efter indbyggertal De 25 største kommuner efter indbyggertal af i alt 724 kommuner, hvoraf 40 er Amtsfri, heraf de to Kreisfrie kommuner, og 684 er del af 76 forvaltningssamarbejder (tysk Amt, flertal Ämter). Den Amtsfrie Grevesmühlen kommune danner et Verwaltungsgemeinschaft med Amt Grevesmühlen Land. Tilføjet (udenfor tabel) som nummer 26 er Ueckermünde. thumb|Rostock thumb|Schwerin Kommune Indbyggere31. december 2000 Indbyggere31. december 2006 Indbyggere31. december 2022Rostock (kreisfri) 200.506 199.868209.920Schwerin (kreisfri) 101.267 96.28098.596Neubrandenburg 73.318 67.51763.989Greifswald 54.236 53.43459.691Stralsund 60.663 58.28859.363Wismar 47.031 45.18243.878Güstrow 32.323 31.08329.566Waren (Müritz) 22.044 21.23621.267Neustrelitz 23.333 22.15220.340Parchim 20.048 19.18718.278Ribnitz-Damgarten 17.200 16.60815.721Bergen auf Rügen 15.616 14.43013.689Bad Doberan 11.515 11.37512.954Hagenow 12.272 12.17812.399Anklam 15.826 14.09212.312Ludwigslust 12.506 12.81512.270Wolgast 13.747 12.35912.055Boizenburg/Elbe 10.654 10.75610.829Grevesmühlen 11.080 10.94510.538Demmin 13.529 12.63310.395Pasewalk 12.873 11.8569.811Grimmen 11.565 11.0329.586Torgelow 11.449 9.9099.307Sassnitz 11.637 10.7479.199Barth 8.722 8.5438.777 Ueckermünde. Indbyggertal: 11.932 (1995), 11.526 (2000);10.339 (2006);8.598 (2022).
Se også For yderligere artikler af betydning for denne og andre delstatsartikler, se Sachsen-Anhalt#Se også Tyske kommuner (tysksproget Wikipedia) Tyske delstatsregeringer (tysksproget Wikipedia)
Eksterne henvisninger
Den officielle turisme-portal i Mecklenburg-Vorpommern Befolkningspyramider til 31.12 2070
Kategori:Delstater i Tyskland