Herman Webster Mudgett (født 16. maj 1860, død 7. maj 1896), bedre kendt under sit alias "Dr. Henry Howard Holmes", regnes som USA's første seriemorder.H.H. Holmes - Murderer - Biography.com I hans hotel i Chicago forsvandt en række mennesker under World Fair i 1893. Sagen vakte enorm opsigt i samtiden, ikke mindst fordi 50 mennesker var meldt savnede til Chicagos politi, og sidst set i Mudgetts hotel, uden at politiet foretog sig noget overfor manden.David Franke: The Torture Doctor (s. 128), forlaget Avon, 1976, Det skyldtes udelukkende et forsikringsselskabs berettigede mistanke om bedrageri, at han til sidst blev sat fast. Mudgetts tilståelse af 27 mord blev trykt i William Randolph Hearsts aviser. Mudgett trak dog tilståelsen tilbage ved sin henrettelse. Der er skrevet en række bøger om "H.H. Holmes"; han optrådte under en række falske navne, hvoraf dette er bedst kendt.
Baggrund Herman Webster Mudgett blev født i landsbyen Gilmanton, New Hampshire, som søn af den velstående landmand Levi Horton Mudgett og hans kone, Theodate Page Price, der havde været lærerinde. Forældrene var efterkommere efter de første engelske nybyggere på egnen, og fromme metodister; de opdrog også de tre børn til denne tro. Den senere H.H. Holmes var en tynd og alvorlig dreng, som foretrak at være hjemme og læse bøger af Jules Verne og Edgar Allan Poe. En anden hobby var at råbe mod en klippevæg og lytte til ekkoet. Han beskrev sig som "mors dreng"; andre drenge havde angiveligt slæbt ham ind på et lægekontor for at skræmme ham med et skelet, som stod der. Hans bedste kammerat, en ældre dreng kaldt Tom, omkom i et fald under leg i et forladt hus.Erik Larson: The Devil in the White City (s. 54-55), Bantam books, Holmes havde gode karakterer, og som sekstenårig blev han selv sat til at undervise. Som attenårig stak han af med Clara A. Lovering og giftede sig med hende. Hun blev hans første (og eneste lovlige) kone. 3. februar 1880 blev deres søn Robert Lovering Mudgett født i Loudon, New Hampshire. (Som voksen gjorde han karriere som regnskabsfører i Orlando.) I sine meget upålidelige memoirer omtaler Holmes hverken Clara eller deres søn, som han havde ladt i stikken.David Franke: The Torture Doctor (s. 134-35)
I 1884 rejste Holmes fra Ann Arbor med diplom fra det medicinske studium ved universitetet i Michigan, der havde noteret, at "nogle af hans professorer mindedes ham som en slyngel", efter en episode med et brudt ægteskabsløfte overfor en damefrisørinde. Holmes flyttede rundt, hvor han kunne finde arbejde, og i juli 1886 slog han sig ned i Chicago.David Franke: The Torture Doctor (s. 136-37) 28. januar 1887 giftede han sig med Myrta Z. Belknap, som han heller ikke omtaler i sine memoirer. De fik datteren Lucy. Holmes var nu bigamist, og 9. januar 1894 giftede han sig i Denver med en tredje kvinde, Georgiana Yoke, uden at have skilt sig fra de to andre. Mindst tre kvinder mente sig at være Holmes' kone. Frk Belknap kunne ikke tro, hvad politiet fortalte hende: "I sit hjemmeliv tror jeg ikke, der har været en bedre mand nogensinde. Han sagde aldrig et uvenligt ord til mig eller vores lille pige, eller til min mor. Han var aldrig sur eller irriteret, men altid glad og sorgløs...Hans nærvær var som olie på oprørt vand, som min mor ofte sagde til ham." Hun fortalte, hvor glad Holmes for små børn, der straks slog sig til ro, når han holdt dem; og i deres fælles hjem havde han altid en hund eller kat, som han legede med og tog sig meget af. Han kunne sammenlignes med Dr. Jekyll og Mr. Hyde.David Franke: The Torture Doctor (s. 130-31)
Chicago thumb|300px|Holmes’ "borg" på hjørnet af S. Wallace Avenue og West 63rd Street i bydelen Englewood. thumb|I dag står Englewood posthus på stedet. I Chicago kom Holmes i 1886 tilfældigt forbi E.S. Holtons drugstore på hjørnet af South Wallace Avenue og West 63rd Street i bydelen Englewood, og blev ansat af fru Holton, der nylig var blevet enke. Få måneder senere var både hun og hendes lille pige forsvundet, og når kunderne spurgte, fik de kun hans en undvigende forklaring om, at hun havde solgt ham forretningen og var flyttet. Hun blev aldrig set igen.David Franke: The Torture Doctor (s. 54-55)
Overfor drugstoren lå en grund med adressen 701-703 West 63rd Street. Holmes købte jordstykket, registrerede en ikke-eksisterende Hiram S. Campbell som ejer, og fik rejst den treetages bygning, nabolaget omtalte som hans "borg". I stueetagen lå flere forretninger. På anden sal havde Holmes sit kontor, og ellers indrettet værelser til udleje, når han ville drive hotel under verdensudstillingen i 1893. Men første sal var en labyrint, egnet til helt at forvirre en tilfældigt besøgende: Underligt vinklede gange, trapper der førte til ingenting, hemmelige rum og døre, der kun kunne åbnes fra ydersiden. Af de 35 værelser på første sal var halvparten ordinære, men mange var uden vinduer og blev lufttætte, når man lukkede døren i. Et værelse var fyldt af et enormt pengeskab, med et gasrør indført, så det kunne fungere som gaskammer. Et andet var isoleret med jernplader dækket af asbest, og viste rester efter brand. Politiets teori var, at Holmes havde fundet en måde at antænde gassen på, så udstrømningen fra gasrøret fungerede som en gigantisk flammekaster. Nogle rum var lydtætte, mens andre havde meget lavt til taget, og en lem i gulvet, hvorfra stiger førte ned til mindre værelser under. I alle værelser på første sal, såvel som i det store pengeskab, var gasrørene godt synlige. Gastilførslen var kontrolleret fra et skab i Holmes' soveværelse. I dette skab var der også en elektrisk bjælde, der ringede, så snart en dør blev åbnet et sted på første sal. En sliske førte fra anden sal ned i kælderen. Her fandt man senere bunker af menneskeknogler blandet med knogler fra kyllinger og andre dyr. Politiet siede knogler ud fra kalkede grave i kælderen, deriblandt ribben og hofteben fra et barn. En tønde indeholdt syre, og flere kvindeskeletter lå under et dissektionsbord. Underlige maskiner henledte tanken på Holmes' angivelige teori om, at menneskekroppen kan strækkes til to gange sin normale længde.David Franke: The Torture Doctor (s. 105-9) En kvindes fodaftryk stod ætset ind i pengeskabets dør indefra. Aftrykket lod sig ikke vaske væk. Politiet gættede, at Holmes kunne have hældt syre ud over gulvet for at skabe en kemisk reaktion og forbrænde ilten i rummet hurtigere. En indespærret, barfodet kvinde kunne have trådt i syren, før hun forsøgte at sparke døren op. Men sagen blev aldrig opklaret.Erik Larson: The Devil in the White City (s. 219), Bantam books,
Holmes havde installeret en jerntank i kælderen, smidt affald og kemikalier deri, og brudt sig ind i byens gasledning. Derfra førte han gas i et rør gennem tanken. Han påstod, han selv lavede gassen, og en besøgende canadier købte "patentet" for $ 2.000. Holmes påstod også, at der under huset fandtes en artesisk brønd, og derfra påstod han at hente sit Linden Grove Mineral Water, som han solgte over disk for 5 cents pr kop. Chicagos vandværk fæstede ingen lid til den historie, og gravede omkring huset, til de fik afsløret, at Holmes hentede "mineralvandet" fra hovedledningen. På et eller andet vis undslap han igen påtale.David Franke: The Torture Doctor (s. 59-60)
Bygningen var i slet forfatning, og allerede i juli 1895 skrev inspektør Laughlin, at den indvendige struktur var svag og farlig, bygget af de simpleste og billigste typer materiale. Kombinationen af en karnap og en vindeltrappe, der startede på første sal ud mod Wallace Street, hældede ud fra bygningen og var farlig. Alle skillevægge mellem lejligheder var brandfarlige. Huset var bygget i sektioner, og adskillige dele svækket af brand, og ikke ordentligt udbedret. "Forretningerne er de eneste anvendelige dele af bygningen. Resten bør rives. De sanitære forhold i bygningen er frygtelige," skrev han afslutningsvis.David Franke: The Torture Doctor (s. 115) 19. august 1895 brændte "borgen" ned. Brandvæsenet mente, branden var påsat. Politiet mente, at gerningsmanden ønskede at forhindre flere afsløringer af, hvad der var foregået i bygningen. Ingen blev arresteret.Erik Larson: The Devil in the White City (s. 408-9) Bygningen blev istandsat efter branden og var i brug indtil 1938, hvor den endeligt blev revet ned.
Holly Carden har tegnet en rekonstruktion af Holmes' uhyggelige "borg".Making the H. H. Holmes Murder Castle — Carden Illustration I dag ligger der et posthus på grunden.Google Maps
Kvinderne, der forsvandt Tidligt i 1891 blev en ung guldsmed, "Ned" Conner, ansat til at betjene Holmes’ smykkeafdeling. Conner og hans kone Julia lejede også en lejlighed på første sal, nærved Holmes’ egen suite. De medbragte en otteårig datter, Pearl. Snart ankom også Conners attenårige søster Gertie. En dag bad Holmes Conner om at gå ind i det enorme pengeskab og råbe så højt, han kunne, da Holmes gerne ville vide, om det virkelig var lydtæt. Conner gjorde, som han sagde, men skyndte sig ud igen og var uhyggelig ved det. Underligt nok spurgte han sig ikke om, hvad Holmes skulle med et lydtæt pengeskab. Holmes kurtiserede både Julia og Gertie, og en dag kom Gertie meget oprørt og fortalte sin bror, at hun ville hjem til Iowa. Hun ville ikke mere bo under tag med Holmes. Snart efter sin hjemkomst døde hun. Imens fik Holmes solgt sit apotek til Conner, der ikke spurgte sig om, hvorfor Holmes ville af med en så indbringende virksomhed. Efter overtagelsen viste det sig, at Conner nu hæftede for gæld, Holmes havde stiftet med sikkerhed i apoteket. Holmes trak på skuldrene og sagde, at Conner måtte vænne sig til, hvordan forretningslivet foregår. Han prøvede også at presse Conner til at tegne livsforsikring for sig og familien. Efterhånden gik det op for Conner, at hans venner havde ret, når de længe havde ment, at hans kone stod i forhold til Holmes. Han rejste, fik skilsmisse fra Julia, men mislykkedes i at få forældreret til Pearl, hvad der ville have reddet pigens liv. Juleaften 1891 var sidste gang, Julia og Pearl Conner blev set. Ægteparret Crowe, der også lejede en lejlighed på første sal, pyntede et juletræ som en overraskelse for Pearl; men juledag var mor og datter borte. Holmes gav ulige forklaringer på, hvor de var rejst hen; og allerede i januar 1892 lejede han Conners lejlighed ud til familien Doyle, der fandt bordet dækket og tøj hængende over stolene, som om beboerne lige var gået ud. Efter jul kontaktede Holmes Charles Chappell, der var articulator, dvs kunne rense kødet af et ligs knogler og samle disse til et skelet. Chappell hentede den døde, og for $ 36 forvandlede han hende til et skelet, som Holmes senere solgte til Hahneman Medical College for et langt højere beløb.Erik Larson: The Devil in the White City (s. 120-75)