Djursland er en østvendt halvø i Kattegat med et areal på ca. 1419 km² og cirka 80.000 indbyggereDjursland har en befolkningstæthed på 51 indbyggere pr. kvadratkilometer mod 126 for Danmark som helhed., beliggende i den østligste del af Jylland. Administrativt er Djursland inddelt i Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.
Djurslands bakkelandskaber er formet af komplekse iskappe- og smeltevandsbevægelser under de sidste 3 istider, resulterende i meget varierede landskabs- og kysttyper.Djurslands Geologi, Stig Asbjørn Schack Pedersen og Kaj Strand Pedersen
Blandt de markante landskabstræk er det kuperede bugtland, Mols Bjerge i syd, den udtørrede frodige sø, Kolindsund, centralt på Djursland, og den flade hedeslette mellem Molslandet og Kolindsund. Kolindsund, Finn HansenEn historisk beskrivelse af det østlige Djursland findes i bogen af Mogens Møller: Grenaa og omegn under fremmede herrer. Herremænd, konger, krige, oprør, præster og klostre., 2. udgave, BOD, København 2019
Kysterne
thumb|Kalk- og flintstens-klint, Karlby Klint Djursland har hav til 3 sider med tre markant forskellige kystliner. Fællesnævneren er moderate tidevandsforskelle strøm- og bølgeforhold sammenlignet med den mere Atlanterhavsprægede, vindudsatte jyske vestkyst.Kystkort Djursland
Nordkysten – Den 35 kilometer lange nordlige kystlinje er en lavvandet sandkyst, der starter ved udløbet af Randers Fjord med Gudenåen til havet. Stranden er de første kilometer en delta-agtig vadehavskyst med en sumpet strandeng. Denne kyst går over i en række børnevenlige badestrande, hvor det lave vand bliver varmet hurtigt op om sommeren, men hvor voksne skal gå i størrelsesordenen 100 meter eller mere ud, for at nå svømmedybde. Fra hele nordkysten af Djursland er fiskeri efter fladfisk godt, men det kræver en båd at komme tilpas langt ud.
Østkysten - Djurslands 50 km lange østkyst ud mod Kattegat er domineret af stenstrand.Djurslands Kalk, Børge Kjær Der bliver dybt hurtigere end på nordkysten og tilpas svømmedybde kommer 5–20 meter ude.
Østkysten er kendt blandt snorkel-dykkere, jagtdykkere og lystfiskere. Der er to undtagelser fra stenkysttypen. Det ene sted er ved Karlby- og Sangstrup klinter, hvor der er et stræk på 5 kilometer, som består af op til 12 meter høje kalkstensklinter, af samme geologiske formation som Møns Klint. Den anden undtagelse ligger umiddelbart syd for Grenaa, i form af 5 kilometer lange Grenaa Strand, der er den tilsandede udmunding af Kolindsund til havet, og som er en populær badestrand.
Sydkysten – De sydlige kyster på Djursland i Mols-landet er præget af bugter, vige og næs med varierede sand- og stenstrande samt skiftende dybdeforhold ud for stranden. Det er altid muligt at finde en bugt i læ for vindretningen inden for en kort køreafstand.
Det centrale Djursland thumb|Kolindsund, nordlige randbakker
Kolindsund – er en 15 km lang udtørret sø, der kiler sig ind i Djursland fra Grenaa på østkysten mod vest til Kolind midt på halvøen, og videre tværs gennem Djursland som et fladt lavlandsområde op mod Randers Fjord. I stenalderen afskar Kolindsund den nordlige del af Djursland som en ø. Kolindsund var indtil 1870 en sø, og i den tidlige middelalder et sund med adgang til Kattegat. I 1200-tallet var det var muligt at sejle fra havet til Kolind. Senere i middelalderen lukkede sandflugt sundet.
Søbunden er frugtbart landbrugsland med højt udbytte domineret af hvede- og græsfrøafgrøder. Især den nordlige side af sundet bliver flankeret af randbakker, som bidrager til landskabets egenart. Kolindsund bliver drænet af to pumpestationer, der løfter vandet op i Nordkanalen, der før Grenaa by løber sammen med sundets sydlige afgrænsningskanal, Sydkanalen, og bliver til Gren Å, der løber gennem byen, og munder ud i havet ved byens marina.
Kolindsund ligger ned til 2 meter under havets overflade. Pumpehøjden ved de to pumpestationer er lidt over 5 meter. Kanalsystemet indbefatter Midterkanalen, der er fødekanal for pumpestationerne. Vandløbssystemet er populært blandt lystfiskere. Primært havørreder, men også gedder, aborrer og brasen, er almindelige fangster.
Det Sydlige Djursland thumb|Udsigt fra Ellemandsbjerg på Helgenæs, ud over Aarhusbugten Syd for Kolindsund går landskabet over en sandet flodslette, Tirstrup Hedeslette, hvor Aarhus Lufthavn ligger 41 km nord-øst for Aarhus. Syd for hedsletten kommer Djurslands mest kuperede landskab i form af Mols Bjerge, med bakker op til knap 140 meters højde ned til Syddjurslands kyster med bugter, vige og næs.
På det sydlige Djursland ligger Nationalpark Mols Bjerge, der omfatter en del af det sydlige Djurslands kyster, nogle havområder, byen Ebeltoft, og et fredet bakkelandskab centralt på Mols uden landbrug. Denne del bliver plejet i retning af et åbent steppeagtigt efter-istidslandskab. Det foregår ved afgræsning, og ved at fjerne trævækst i et vist omfang, med henblik på at undgå at landskabet springer i skov, hvilket ville være den naturlige tilstand i dag, men som ville blokere for udsigt og tilgængelighed i området. Nationalpark Mols Bjerge blev etableret i 2009, mest på privatejet jord. Oprettelse af parken indebar ikke køb eller ekspropriation af jord, men blot en hensigtserklæring om at styrke information om, adgang til og pleje af områdets naturværdier.
De største bugter, vige og næs på det sydlige Djursland er: Gåsehage, Ahl Hage, Ebeltoft Vig, Helgenæs, Begtrup Vig, Mols Hoved, Skødshoved, Aarhusbugten, Kalø Vig, Knebel Vig, Egens Vig og Følle Vig.
Det nordlige Djursland thumb|Randers Fjord, siv- og tækkerørs-delta Området nord for Kolindsund og 15 kilometer op består overvejende af lave bakker med sandjord, som er rimeligt godt landbrugsland. Norddjursland er den mest skovrige og mindst befolkede del af Djursland.
Randers Fjord – Den nordvestlige ende af Norddjursland grænser til Randers Fjord, som er et langt nordvendt udløb til havet for Gudenåen til Kattegat. Området langs fjorden er præget af fladt land, hvor der nogle steder er sivskove, som i et vist omfang bliver høstet til tækkerør.
To små færger krydser Randers Fjord en sydligere forbindelse mellem Voer og Mellerup, og en nordligere forbindelse ved Udbyhøj, hvor Randers Fjords munder ud i Kattegat. Den mindste af de to færger er den mellem Voer og Mellerup, som kun har plads til 3-4 biler, og som ikke sejler fra umiddelbart inden juleaften og til ca. 1. marts. Udbyhøjfærgen er Danmarks eneste kabelfærge, og har plads til 12 biler.Forside Overfarten til nordsiden af fjorden er begge steder i størrelsesordenen en halv kilometer.
Skove thumb|Øjesø i Skramsø Plantage
Djursland har tre større skovområder: Emmedsbo Skovområde i den nordøstlige ende af Djursland. Løvenholm Skov i den centrale vestlige del af Djursland. Skramsø Plantage mod syd. Disse 3 skove er hver i størrelsesordenen 50 kvadratkilometer. Jagtbart vildt på Djursland omfatter 4 hjortearter, med rådyr som de mindste og mest talrige, og kronhjorte som de største, der findes i de to nordligste skovområder. Der er også dådyr og sikahjort. Hare, ræv grævling og fasan er også almindelige.
Der er udveksling af hjortevildt mellem Djurslands to nordlige skovområder, Emmedsbo og Løvenholm, hvorimod der mangler nogle skovpassager for at forbinde det sydlige skovområde, Skramsø Plantage, med de nordlige skove.
I de senere år er ravne blevet betydeligt mere almindelige på Djursland, tilknyttet skovene, men også forekommende i en målestok der giver ulemper tilknyttet en dyrepark som Skandinavisk Dyrepark, uden for skovområderne. Større rovfugle, såsom rød glente, kongeørn og fiskeørn er også begyndt at vise sig som ynglefugle på Djursland, efter at have været fraværende i mange årtier.
Byer
thumb|Sankt Gertruds kirke i Grenaa
Grenaa Grenaa er en købstad og havneby midt på østkysten ud mod Kattegat, og byen er er Djurslands største med 14.454Danmarks Statistik indbyggere. Grenaa har færgeforbindelser til til Varberg i Sverige og til Kattegatøen, Anholt. Byen har en i de senere år udbygget sin industrihavn i nordlig retning. Den fem km lange Grenaa Strand i sydlig retning er vigtig for byen og områdets turisme med et bagland af (udlejnings)sommerhuse. Grenaa har ligesom resten af den vestlige verden en stagnerende produktionsindustri. Turisme og nye uddannelsesinstitutioner søges udviklet i stedet for. Grenaa er et regionalt indkøbscenter.
Ebeltoft Ebeltoft Ved Ebeltoft Vig i det sydøstlige Djursland, ligger Djurslands næststørste by med 7.528 indbyggere. Turisme er den mest betydende indtægtskilde. Der er over 8.000 sommerhuse i Ebeltoft-områdetHomepage Ebeltoft Municpality med mange udlejningshuse.
Turismen er baseret på Ebeltoft bys historiske bymidte med bindingsværkshuse, og et bakket kystlandsskab i Molslandet med bugter, vige og næs samt mange strande. Fra Ebeltoft sejler Molslinjen til Sjællands Odde.
Hornslet Hornslet er en stationsby på Djursland med 5.532 indbyggere (2016) i Hornslet Sogn ca. 25 km nordøst for Aarhus. Byen ligger i Syddjurs Kommune nær kommunegrænsen, og er Djurslands tredjestørste by, men er i realiteten en satellitby til Aarhus. Nær byen ligger Rosenholm Slot, som tilhører familien Rosenkrantz.
Auning Auning er en by på Djursland med , beliggende på rute 16, 23 km øst for Randers og 32 km vest for Grenaa. Byen hører til Norddjurs Kommune og er den fjerde største by på Djursland. Auning ligger i Auning Sogn, og Auning Kirke ligger ligeledes også i byen.
Vest for byen ligger herregården Gammel Estrup med Dansk Landbrugsmuseum og Herregårdsmuseet. Den tidligere kartoffelmelsfabrik i Auning er købt af staten og indrettet som magasiner for landbrugsmuseet.Landbrugsmuseet Øst for byen ligger et stort sammenhængende skovområde bestående af Auning Skov, Tårup Skov, Løvenholm Skov og Fjeld Skov.
Rønde Rønde er en by på det sydlige Djursland med 2.893 indbyggere (2016), hvilket gør den til den femte største by på Djursland. Byen er beliggende i Bregnet Sogn, 30 kilometer nordøst for Aarhus og knap 32 kilometer sydvest for Grenaa. En kilometer syd for byen er Bregnet Kirke beliggende og ca. to kilometer syd er Kalø Slotsruin. Mellem slotsruinen og Rønde ligger Hestehave Skov. Umiddelbart syd for bygrænsen begynder Nationalpark Mols Bjerge. thumb|Kalø Jagtslot nær Rønde
Mindre byer Mindre byer på Djursland med indkøbscentre omfatter Mørke, Ryomgård, Kolind, Allingåbro, Fjellerup Strand, Bønnerup Strand, Glesborg og Nimtofte. Den sydvestlige del af Syddjursland i Syddjurs Kommune med byer som Ugelbølle, Hornslet og Rønde er bosætningsområder for folk der arbejder i Aarhus.Hjemmeside Syddjurs Kommune
Infrastruktur Veje
Primærruter på Djursland starter i Grenaa og går igennem Ålsø, Trustrup, Tirstrup hvorefter vejen fortsætter som motortrafikvej/motorvej videre til Aarhus. går fra Grenaa til Randers, og løber igennem Ørum, Ramten, Auning og Fausing. går fra Ebeltoft til Randers. Løber bl.a. gennem Feldballe og Mørke. Sækundærruter på Djursland Cityring rundt om Grenaa midtby går fra Ugelbølle til Ramten. Løber bl.a. igennem Nimtofte, Ryomgård og Thorsager går fra Allingåbro til Udbyhøj, hvor Randers Fjord oversejles med færge. Løber bl.a. gennem Ørsted. går fra Skærvad til Fausing, og går bl.a. igennem Glesborg, Fjellerup, Vivild og Allingåbro går fra rute 547 gennem Auning og videre til Hornslet. går fra Djurslandsmotorvejen mod Hadsten. Jernbaneforbindelser Der er flere jernbaneforbindelser på Djursland, hvor kun Grenaabanen og Grenaa Havnebane er aktive i dag. Grenaabanen går fra Grenaa til Aarhus og har stationer i følgende djurslandske byer: Trustrup, Kolind, Ryomgård, Mørke og Hornslet. Andre jernbaner er Grenaa Havnebane, som forbinder Grenaa Station med Grenaa havn, også er der resterne af Randers-Ryomgård jernbanen. Sporene har fra Allingåbro forbindelse mod vest til Randers og den østjyske længdebane, men mod Ryomgård er sporene taget op. thumb|Mørke Station
Andre nedlagte jernbaner er Ebeltoftbanen og Gjerrildbanen. Havne