Alene hjemme (Home Alone) er en amerikansk komediefilm fra 1990 instrueret af Chris Columbus og med manuskript af John Hughes.

Familien McCallister tager på juleferie til Paris og glemmer sønnen Kevin (Macaulay Culkin) hjemme i Chicago. Samtidig har to tyve besluttet at begå indbrud i alle de huse på Kevins vej, hvis beboere er taget på ferie. Det tror de, hele familien McCallister er. Kevin opdager det og sætter sig til at bekæmpe forbryderne med beskidte kneb. Det udvikler sig til åben krig imellem ham og tyvene.

Produktion Optagelsen af filmen

Filmen blev optaget i Winnetka, en forstad til Chicago. Huset, hvor optagelserne fandt sted, ligger Lincoln Avenue 671 i Winnetka i Illinois. Huset er nu privatbolig.

Lidt af filmen blev optaget andre steder, som f.eks. Wilmette, Illinois og Chicago O'Hare International Airport. Ingen af scenerne fra Paris er optaget i Paris.

Medvirkende

Macaulay Culkin som Kevin McCallister Joe Pesci som Harry Lime Daniel Stern som Marv Merchants John Heard som Peter McCallister Catherine O'Hara som Kate McCallister Roberts Blossom som Old Man Marley John Candy som Gus Polinski

Eksterne henvisninger

Kategori:Amerikanske film fra 1990 Kategori:Komediefilm fra USA Kategori:Film instrueret af Chris Columbus Kategori:Alene hjemme-film Kategori:Julefilm fra USA Kategori:Engelsksprogede film