Hagen von Ortloff (født 15. maj 1949 i Zwickau) er en tysk tv-vært. Han er især kendt for den succesfulde programserie Eisenbahn-Romantik på SWR, hvor han var vært fra starten i 1991 og indtil udgangen af 2015.

Biografi Hagen von Ortloff stammer fra en gren af saksiske brevadel-familie von Ortloff. Hans forældre ejede et teglværk i Zwickau men flygtede i 1953 til Vestberlin. Hans far døde i 1957. Han tilbragte barndommen hos sin bedstemor i Dresden, indtil han i 1960 kunne flytte over til sin mor i det daværende Vesttyskland, hvor han kom til at bo nær Heilbronn. Han gik blandt andet på Justinus-Kerner-Gymnasium nær Weinsberg, hvor han lagde navn til en årlig pris for fremragende socialt engagement.

I 1975 blev han udlært fra Hochschule der Medien Stuttgart. Derefter studerede han sociologi, statskundskab og Erhvervsvidenskab på Stuttgart Universitet hvor han afsluttede i 1984 som Magister rer. pol. Han studerede desuden kommunikationsvidenskab på Universität Hohenheim. I mellemtiden var han i 1977 blevet tilknyttet tv- og radiostationen Süddeutscher Rundfunk (SDR, 1998 fusioneret til SWR) som freelancemedarbejder. I 1978 lavede han sin første jernbanefilm til nyhedsudsendelsen Durchblick for børn i form af 1½ minut om en modeljernbaneklub i Winnenden.Hagen von Ortloff – ein Vierteljahrhundert „Eisenbahnromantik“ af Eva Herschmann. stuttgarter-zeitung.de, 26. januar 2016. Derefter arbejdede han på sportsredaktionen og deltog i den forbindelse i et triathlon for "almindelige mennesker" (500 m svømning, 29 km cykling, 6 km løb). Fra slutningen af 1979 var han også med i redaktionen af Abendschau.

I 1991 begyndte programserien Eisenbahn-Romantik (Jernbaneromantik), hvor Hagen von Ortloff var vært fra starten. Det var han indtil udgangen af 2015, hvorefter programmet sendtes uden vært. Det ophørte i 2026.2026 - Folge 1091 bis Ende, SWR, besøgt 24. juni 2026.

Et lidt specielt bevis på, at Hagen von Ortloff er et kendt ansigt blandt tyske jernbaneentuasiaster er, at firmaet Preiser, selv kendt for at lave figurer til modeljernbaner, har lavet et sæt med figurer med ham, en kameramand og en assistent i størrelsesforholdet 1:87 (skala H0). Figurproducenterne benytter normalt kun ukendte personer og typer som forbilleder, men her er Hagen von Ortloff som en af de få undtagelser kommet i eksklusivt selskab med bl.a. Konrad Adenauer og Barack Obama.Miniaturfiguren H0. Maßstab 1:87. Exklusivausführung, Preiser Katalog, s. 146.

Eksterne henvisninger

Noter

Kategori:Journalister fra Tyskland Kategori:Tv-personligheder