København er Danmarks hovedstad og med landets største by, som omfatter 18 kommuner eller dele heraf.Nyt fra Danmarks Statistik – Byopgørelsen 1. januar 2020
Størstedelen af København ligger på øen Sjællands østlige kyst. Der er dog også store områder der ligger på øen Amager, samt på opfyldte arealer mellem de to øer. Øresund adskiller København fra Malmø i Sverige, men de to byer forbindes via Øresundsforbindelsen, der består af både motorvej og jernbane. Den danske hovedstad er grænseby og centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion.
Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 700, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor byens centrum nu er. København blev Danmarks hovedstad i starten af 1400-tallet. Med udspring i Danmarks relative succes på den internationale scene i 1600-tallet konsoliderede byen sin position som et regionalt magtcentrum med dens institutioner, forsvarsværker og tropper. I løbet af renæssancen var byen de facto Kalmarunionens hovedstad, idet den var hovedsæde for kongehuset, der regerede et flertal af nutidens nordiske regioner i en personalunion med Sverige og Norge, med den danske monark som statsoverhoved. Byen blomstrede som et kulturelt og økonomisk centrum i Skandinavien under unionen i over 120 år frem mod 1520'erne, da unionen opløstes ved Sveriges udmeldelse. Efter et pestudbrud og brande i 1700-tallet undergik byen en genopbygningsperiode. Dette inkluderede opførslen af det eksklusive kvarter Frederiksstaden og etableringen af institutioner såsom Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Efter yderlige ulyksaligheder i det 19. århundrede, da England bombarderede byen og tog den dansk-norske flåde, bragte genopbygningen i løbet af Den danske guldalder et neoklassicistisk præg over københavnsk arkitektur. Senere, efter 2. verdenskrig, fostrede Fingerplanen byudviklingen langs fem S-togslinjer med København som centrum. Dette understøttede at forstæderne kunne vokse med nye villa- og lejlighedsbyggerier. Der skete også en afindustrialisering af de centrale bydele, som dog medførte økonomiske og sociale udfordringer.
Siden årtusindskiftet har København gennemgået en stærk by- og kulturudvikling, faciliteret ved investeringer i institutioner og infrastruktur, som Ørestaden og metroen. Byen er Danmarks kulturelle, økonomiske og administrative centrum og den er et af de store finansielle centre i Nordeuropa med Københavns Fondsbørs. Københavns økonomi har bevidnet en rivende udvikling i servicesektoren, især igennem initiativer omhandlende informationsteknologi, lægemidler og ren teknologi. Siden færdiggørelsen af Øresundsforbindelsen i 2000, er København i stigende grad blevet integreret med den svenske landsdel Skåne og dens største by Malmø, formende Øresundsregionen.
Med et antal broer, der forbinder de forskelle kvarterer, er bylandskabet præget af parker, promenader og havnefronter. Københavns vartegn inkluderer Tivoli, Den lille Havfrue, Amalienborg, Christiansborg, Rosenborg, Marmorkirken, Børsen, Glyptoteket og Nationalmuseet, som alle er signifikante turistattraktioner.
København huser Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, CBS og IT-Universitetet i København. Københavns Universitet er med stiftelsen i 1479 Danmarks ældste universitet. København er hjemsted for en række fodboldklubber, herunder F.C. København, Brøndby IF, AB og Frem. Andre sportsgrene er fx repræsenteret ved Danmarks mest succesfulde atletik-klub Sparta, Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, som er en af topklubberne i ishockey og Copenhagen Marathon som har fundet sted siden 1980. København er en af verdens mest cykelvenlige byer.
Navnet
Før middelalderen har navnet på byen sandsynligvis været Havn. I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn; et navn der oversat til moderne dansk betyder købmændenes havn og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt.www.eremit.dk Om Københavns navn
En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes svensk Köpenhamn, tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, italiensk Copenaghen, fransk og spansk Copenhague, portugisisk Copenhaga, latin Hafnia, tjekkisk Kodaň, islandsk Kaupmannahöfn og færøsk Keypmannahavn.
I 1923 blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Instituttet.
Kaldenavne Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen: Kongens København: gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig Christian IV, der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg, Rundetårn og Børsen. Byen med de skønne tårne: turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke. Wonderful Copenhagen ("vidunderlige København"): både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation, Wonderful Copenhagen.
Af og til ses desuden Nordens Paris, men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norske Tromsø og danske Aalborg.www.tekno.dk Nordens Paris
Afgrænsning og definition thumb|København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i Rødovre Kommune står inden for Københavns bygrænse, men 1 km uden for Københavns Kommune. De angivne afstande til hhv. København og Vanløse, er imidlertid til Rådhuspladsen i København midt i Københavns Kommune, mens Vanløse er en bydel i Københavns Kommune. Navnet "København" bruges både om byen som helhed, der omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner, om byen uden dens forstæder (jf. billedet af vejskiltene, ifølge hvilket København og Vanløse er to forskellige steder) og om Københavns Kommune. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.
Det samlede byområde defineres geografisk af Geodatastyrelsen (med den såkaldte polygonmetode), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følger FN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet). Dog tæller Geodatastyrelsen stadig hele Københavns og Tårnby kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestlige Amager, Saltholm og Peberholm. Området optager lidt over 450 km2, men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse. Danmarks Statistik får derefter antallet af indbyggere via CPR. Det er også Danmarks Statistik der præsenterer de samlede oplysninger. Udstrækningen af København – Hovedstadsområdets byområde – fremgår således af Danmarks Statistiks kort over byområder og landdistrikter. (Zoom ind, lad musen glide hen over de mørkeblå områder, og se hvor der står 'Hovedstadsområdet i ... Kommune'). De yderste dele af København er således Kastrup, Tårnby, Karlslunde, Albertslund, Ballerup, Hareskovby, Bagsværd, Holte, Øverød, Søllerød, Nærum og Klampenborg – men med grønne kiler imellem, der strækker sig ind til bl.a. Avedøre og Rødovre.
Selvom byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget. Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.
Mange indbyggere i Københavns forstæder identificerer sig dog i højere grad med den kommune, de bor i. Dette kan være for at distancere sig fra Københavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen. Derfor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,6 mio. (kommunens) eller ca. 2,0 mio. (storbyregionens), hvor det rette er (pr. 1. januar 2020).
Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatter Region Hovedstaden også Bornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk, og det tidligere Københavns Amt omfattede trods navnet ikke Københavns Kommune, selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.
Historie
Historie frem til 1100-tallet Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.
I forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden. Der er ligeledes fundet spor efter bymæssig bebyggelse inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet.avisen.dk, 22. september 2007 – København er langt ældre end vi troede
1043-1536: Middelalderen left|thumb|Valget af København som Danmarks hovedstad skal ses i lyset af byens dengang centrale placering i riget. thumb|København havde stort set samme udstrækning fra midten af 1100-tallet, hvor de første volde bygges, til 1600-tallet, hvor Københavns areal udvides mod øst fra det nuværende Gothersgade til Kastellet. Kortet viser København og voldene omkring år 1500 med læselige vejnavne.slks.dk Om Københavns volde. Hentet 2022-10-02. thumb|right|Københavns segl fra 1296. Første gang forløberen til København under navnet Havn nævnes i skriftlige kilder, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens i de næste ca. 120 år.
Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har været et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer.www.visitcopenhagen.dk Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010 Den naturlige havn samt den lille ø Slotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da Saxo nævner, at pave Urban 3. i 1186 stadfæster at den lille by Hafn, sammen med en række andre byer, som Kong Valdemar tidligere har givet til biskop Absalon fortsat skal tilhøre Absalon.www.eremit.dk 1186 og Urban 3.s stadfæstelse Det nøjagtige årstal for Kong Valdemars gave kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet.www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen 1.3