Riga ( (, , livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen.
Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden. I den gamle bydel og centrum ligger mange bygninger i Art Nouveau-stil, og den gamle bydel rummer tillige mange bygninger fra middelalderen. Byen er relativt flad, og over tagene rager spirene på de mange kirker, samt det 368,5 meter høje tv-tårn, der er den højeste konstruktion i byen og det tredjehøjeste tårn i Europa.www.way2latvia.com/en/travel-latvia/riga-radio-and-tv-tower Riga tv-tårn det tredje højeste i Europa
Forstæderne er domineret af brede gader og boligblokke fra sovjettiden.
Historie
Ifølge en lokal legende blev udgifterne til grundlæggelsen af Riga dækket af det efterladte guld fra Store Kristaps, der var en mand, der levede af at bære folk over floden. En nat hørte han barnegråd på den modsatte bred og bar barnet over floden. Det var kun ved at bruge alle sine kræfter, at han kunne bære barnet over. Da han vågnede næste morgen, var barnet væk, og i dets sted stod en kiste med guld. Da Kristaps døde, blev dette guld brugt til at bygge Riga.
thumb|left|Riga Katedral fra 1211 med Riga Slot, grundlagt 1330, og Daugavafloden i baggrunden. Den historisk dokumenterede grundlæggelse af byen regnes dog til år 1201, da den fik byprivilegier af ærkebiskop Albert von Buxthövden, som flyttede dertil fra Ikšķile. Tyske købmænd etablerede dog Riga allerede i 1158 som et handelssted i nærheden af lokale stammer. I 1200-tallet blev byen hovedstad i Livland, som tilhørte den Tyske Orden, et rige med flydende grænser som strakte sig over store dele af Baltikum og senere Preussen. En tyskkulturel tilknytning har præget Rigas historie i et længere tidsrum, og tysk var byens eneste officielle sprog frem til 1891.
Riga med sine befæstninger blev base for tyske fremstød mod de baltiske stammer. I løbet af 1200-tallet øgedes handelen, og byen blev et af de vigtigste knudepunkter mellem øst og vest.
Fra 1289 var byen med i det mægtige Hanseforbund. Hanseforbundets beskyttelse og handel gav Riga et solidt økonomisk fundament frem til slutningen af 1300-tallet, da Hanseforbundets mange konkurrenter svækkede forbundets indflydelse.
right|thumb|Silhuet af byen på et træsnit fra 1500-tallet, fremdeles genkendelig i dag
I 1500-tallet på Martin Luthers tid blev området protestantisk. Efter en periode som fri by (1561-1581) under det tysk-romerske rige kom Riga under den polsk-litauiske realunions kontrol. Mellem 1621 og 1710 tilhørte den Sverige og var i denne tid den største by i det svenske rige. Derefter kom den under russisk styre. Efter Den Store Nordiske Krig voksede Riga til en ledende havneby og senere industriby inden for det russiske rige. I starten af 1900-tallet havde Riga en befolkning på ca. 280.000 og var den næststørste by i det russiske imperium (efter Sankt Petersborg). Af befolkningen var halvdelen baltiske tyskere, en femtedel letter, en femtedel russere og en tiendedel jøder.
I perioden 1914–1920 blev byen hårdt ramt af 1. verdenskrig, da den lå tæt på frontlinjen. Udover ødelæggelserne blev 500 fabrikker og 200.000 personer bestående af arbejdere og deres familier evakueret til mere centrale dele af det russiske rige.www.russiannewsnetwork.com/latvia www.riga.lv/EN/Channels/About_Riga/History_of_Riga/default Rigas historie
Senere fulgte den russiske revolution og den deraf følgende borgerkrig. 18. december 1918 blev Letland erklæret som en suveræn stat, og Riga blev dens hovedstad. Efter selvstændighedserklæringen fulgte den Lettiske krig for uafhængighed (1918-1920). Både byen og landet generelt var stærkt præget af krigenes ødelæggelser, men i løbet af 1920'erne genopbyggedes Riga til at blive et center for handel, uddannelse og kultur.
Dette varede frem til 2. verdenskrig, da Sovjetunionen under Josef Stalin invaderede Letland og igangsatte massedeportationer af både lettere og tyskere og en brutal russificering af landet. I krigens løb blev russerne kastet ud af landet af tyske styrker, som også deporterede Rigas betydelige jødiske befolkning. Mod slutningen af krigen erobrede Sovjetunionen landet på ny, og Riga blev hovedstad i den Lettiske Socialistiske Republik, ind til Sovjetunionen gik i opløsning 45 år senere. I mellemtiden forsøgte man at kolonisere landet med russere, mens mange letter blev deporteret til Sibirien, og der bor derfor i dag (2006) ca. 42 % russere i byen,www.riga.lv Årlig rapport fra Rigas bystyre 2006 mod ca. 9 % før krigen.
De økonomiske reformer fra midten af 1980'erne ledet af Mikhail Gorbatjov kendt som perestrojka, førte til, at mange sovjetiske republikker, inklusive Letland fik deres selvstændighed, og den 21. august 1991 blev Riga atter hovedstad i et selvstændigt Letland. Efter selvstændigheden blev mange kommunistiske gadenavne og monumenter fjernet. Under denne periode mistede mange russere og ukrainere deres lettiske statsborgerskab og flygtede ud af landet. Dette førte til, at letter i 2006 med 43 % igen blev den største befolkningsgruppe.
Fra 2004 førte ankomsten af lavprisluftfartsselskaber til billigere flytransport fra andre europæiske byer som London og Berlin. Dette medførte en kraftig forøgelse af antallet af turister.
Byvåben
Byens våben (se infoboksen øverst) blev godkendt d. 31. oktober 1925 og fornyet i 1988. Det viser en åben port og to tårne, som symboliserer byens uafhængighed. Over porten er to korslagte sorte nøgler, som henviser til paven, og over nøglerne er et gyldent kors og en gylden krone, som symboliserer underdanighed overfor biskoppen. Den store version af våbnet holdes af to gyldne løver, der symboliserer rigaboernes styrke.International Civic Heraldry: www.ngw.nl
Geografi thumb|Riga set fra satellit. Riga ligger på en flad og sandet kystslette ved Rigabugten, der er opstået efter afslutningen af den sidste istid for ca. 11.000 år siden.www.localhistories.org copranet.projects.eucc-d.de Sletten der ligger 1–10 m over havet er præget af en mængde søer og floder, hvoraf den vigtigste er Daugavafloden, som flyder gennem Riga fra syd til nord og deler den på midten. Riga ligger ca. 10 km fra flodens udmunding i Rigabugten.www.riga.lv
Arealet på 307 km²; er fordelt på 67 km² boligområder (22 %), 54 km² industriområder (17 %), 25 km² veje og gader (8 %), 58 km² parker (19 %) og 49 km² vand (16 %). Floden løber gennem byen, og i den sydligste del af den gamle bydel kan man spadsere langs dennes bred.www.riga.lv/EN/Channels/About_Riga/Riga_in_numbers
Klima Riga har et maritimt og tempereret klima, hvor vintrene dog kan være ekstremt kolde grundet den nordlige placering. De koldeste måneder er januar og februar, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på -6 °C, men hvor temperaturen fra tid til anden kan komme helt ned på minus 25 grader. Da byen er beliggende relativt tæt på havet, kan der i efteråret forekomme en del regn og dis. Snedækket kan forblive op til 80 dage. Somrene er til gengæld varme i Riga med en gennemsnitstemperatur på 16 °C, og hvor den højeste måling er 36 °C.
Miljøforhold Som mange andre europæiske byer har Riga problemer med forurening. Forureningsproblemet tog sin begyndelse med industrialiseringen og den kraftige befolkningsvækst i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. I 1960'erne blev problemet forøget da der skete en kraftig forøgelse af udledningen fra industrien grundet Sovjetunionens ønske om øget industrialisering. Efter selvstændigheden i 1991 blev afsætningsmulighederne for landbrug og industri dårlige og der skete en kraftig nedgang i deres aktiviteter. Dette medførte en midlertidig forbedring af miljøet i og omkring Riga.www.valt.helsinki.fi Latvia: The Bradt Travel Guide, Stephen Baister og Chris Patrick, Udgivet af Bradt Travel Guides, 2007, , 9781841622019. Kan bl.a. læses på googlebooks: books.google.dk
I dag har bystyret og landet sat ind på flere fronter for at forbedre især luft- og vandkvaliteten. Luftkvaliteten er søgt forbedret af Letlands kommunale luftkontrolafdeling og dette er også lykkedes. Luftkvaliteten er dog ikke helt god nok og især om vinteren er der for meget svovldioxid som kommer fra energiproduktion. Vandkvaliteten i floden, Rigabugten og søerne er forbedret markant efter kloakkerne i Riga er blevet forbedret, bl.a. med støtte fra de skandinaviske lande og Tyskland. Den forbedrede vandsituation har bl.a. medført at flere af strandene langs Rigabugten har fået det blå flag.
Bystyret har ligeledes søgt at forbedre miljøet ved at etablere et grønt bælte med skov omkring Riga, på samme måde som London og flere andre britiske byer. Formålet med bæltet er både at beboerne skal have rekreationsmuligheder og at byens negative påvirkning på miljøet skal minimeres.www.sciencedirect.com
Demografi Riga er den befolkningsrigeste by i Baltikum med indbyggere. På baggrund af data fra 2006 udgøres befolkningen af 43 % etniske letter og 42 % etniske russere. Dertil kommer 4 % hviderussere, 4 % ukrainere, 2 % polakker, 1 % jøder og 4 %, der tilhører andre befolkningsgrupper. Den meget store minoritet af russere kan ikke ses i gadebilledet, da alle skilte og offentlige opslag er på lettisk (russiske skilte i det offentlige rum tolereres ikkenewspepper.su/news/2012/3/12/in-latvia-the-case-was-brought-because-the-street-signs-in-russian/ Om gadeskilte på russisk). Næsten al reklame formidles også på lettisk. Der er nogle spændinger mellem befolkningsgrupperne, men de fører sjældent til voldelige episoder.
Af indbyggerne er 55,4 % kvinder og 44,6 % mænd. Riga distriktet har den ældste befolkning i Letland, idet gennemsnitsalderen var 41,7 år i 2006.www.vsmtva.gov.lv
Indbyggerudviklingen Riga var en storby med påvirkning udover det nærmeste område fra det 17. århundrede til starten af det 20. århundrede, hvor den først var den største by i det svenske rige og dernæst den næststørste by i det russiske rige. Indbyggertallet var støt stigende frem til 1. verdenskrig. I årene fra 1913 til 1920 skete en drastisk tilbagegang i indbyggertallet, hvilket skyldes begivenheder under 1. verdenskrig, hvorunder bl.a. 200.000 indbyggere blev evakueret til Centralrusland bl.a. til brug i den russiske krigsøkonomi. Igen i perioden 1930 til 1945 ses et fald i indbyggertallet, hvilket her skyldtes deportationer og dødsfald i forbindelse med 2. verdenskrig. Disse befolkningstilbagegange kom byen sig aldrig over og byens betydning blev mindre. Ved Sovjetunionens sammenbrud var der omkring 15 byer der var større.
Indbyggertallet toppede i 1990 med 909.000 indbyggere. Siden da er indbyggertallet faldet kraftigt, og det falder stadig , så tallet pr. 2008 var 717.000. Tilbagegangen skyldes blandt andet udvandringen af russere, hviderussere og ukrainere efter uafhængigheden, da disse og deres børn født før 1991 ikke automatisk fik statsborgerskab i det uafhængige Letland. Desuden har der været en del emigration af alle befolkningsgrupper til især Storbritannien og Irland i de senere år. Tilbagegangen skyldes også til dels en lav fødselsrate. Fødselsraten i Riga var i 2006 10,3 pr. 1.000 indbyggere og dødsraten 14,0 pr. 1.000 indbyggere.www.csb.gov.lv Statistik fra Letlands Statistikbureau Hvis ikke den nuværende udvikling vender, vil byens befolkningstal i 2050 være halveret.
Her vises en liste over udviklingen i antal indbyggere i Riga fra 1767 til 2008.