Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræfthttps://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/bugspytkirtel/pankreaskraeft/) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen (også kaldet pankreatisk adenokarcinom), hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85% af alle tilfælde, og begrebet "bugspytkirtelkræft" anvendes nogle gange udelukkende om denne type. 1-2% af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er neuroendoktrine tumorer (forkortet "NET"), som opstår fra bugspytkirtlens hormonproducerende celler. Disse er generelt mindre aggressive end pankreatisk adenocarcinom.

Blandt tegn og symptomer på den mest almindelige form for bugspytkirtelkræft er gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Der findes ingen symptomer i sygdommens tidlige stadier, og symptomer, der er specifikke nok til at pege i retning af bugspytkirtelkræft, viser sig typisk ikke før, at sygdommen er nået til et udviklet stadie. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen.

Bugspytkirtelkræft opstår sjældent før 40-års-alderen, og mere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme, diabetes og visse sjældne genetiske tilstande. Omkring 25% af alle tilfælde er forbundet med rygning, og 5–10% er forbundet med arvede gener. Bugspytkirtelkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af billedteknikker såsom ultralyd eller CT-scanning, blodprøver og undersøgelse af vævsprøver (biopsi). Sygdommen opdeles i stadier, fra tidlig (stadie I) til sen (stadie IV). Screening af den overordnede befolkning har ikke vist sig at være effektivt.

Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft er lavere blandt ikke-rygere og mennesker, der har en normal vægt og begrænser deres indtag af rødt og forarbejdet kød. Rygeres risiko for at udvikle sygdommen falder, hvis de stopper med at ryge, og er efter 20 år næsten tilbage på niveau med resten af befolkningen. Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse, ofte afhængig af kræftstadie. Kirurgi er den eneste behandlingsform, der kan helbrede pankreatisk adenokarcinom, og kan også somme tider anvendes til at forbedre livskvalitet i de tilfælde, hvor en helbredelse ikke er mulig, mens tidlig palliativ behandling anbefales til alle, selv til de der samtidig modtager behandling til forsøg på at helbrede sygdommen. Somme tider er det herudover nødvendigt at supplere med smertebehandling og medicin til at hjælpe med fordøjelsen.

I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Det er den fjerdestørste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Danmark både blandt mænd og kvinder. og Sygdommen forekommer oftere i den udviklede verden, som i 2012 stod for omkring 70% af alle nye tilfælde. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25% et år og 5% overlever i fem år. See p. 4 for incidence estimates, and p. 19 for survival percentages. Hvad angår tidligt diagnosticeret kræft stiger femårs-overlevelsesraten til omkring 20%. "The highest cure rate occurs if the tumor is truly localized to the pancreas; however, this stage of disease accounts for less than 20% of cases. In cases with localized disease and small cancers (<2 cm) with no lymph node metastases and no extension beyond the capsule of the pancreas, complete surgical resection is associated with an actuarial five-year survival rate of 18% to 24%." Neuroendokrine kræftformer har bedre udfald; her ligger femårs-overlevelsesraten på 65%, omend overlevelse varierer kraftigt afhængigt af typen af tumor. thumb|upright=1.4|Videoforklaring

Former thumb|320px|Bugspytkirtlen har flere funktioner, der udføres af de endokrine celler i de Langerhanske øer og de eksokrine acinærceller. Bugspytkirtelkræft kan opstå fra en af disse og forstyrre deres funktioner. De mange former for bugspytkirtelkræft kan opdeles i to generelle grupper. Den overvældende majoritet af tilfælde (omkring 99%) sker i den del af bugspytkirtlen, som producerer fordøjelsesenzymer, kendt som 'eksokrine' del. Der findes flere undertyper af eksokrin bugspytkirtelkræft, men deres diagnose og behandling har meget til fælles. Den lille minoritet af kræft, der udvikler sig i bugspytkirtlens hormon-producerende (endokrine) væv, har anderledes kliniske egenskaber. Begge grupper rammer hovedsageligt (men ikke eksklusivt) mennesker på over 40 år og ses lidt oftere hos mænd, omend nogle sjældne undertyper hovedsageligt rammer kvinder eller børn. (Table 5 outlines the proposed TNM staging system for PanNETs.)

Eksokrine kræftformer Den eksokrine gruppe er domineret af pankreatisk adenokarcinom (variationer heraf kan hedde "invasiv" eller "duktal", sidstnævnte fra det engelske ord "duct" betydende "kanal"), som er langt den mest udbredte form, og repræsenterer omkring 85% af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft. Næsten alle disse opstår i bugspytkirtlens kanaler, og forkortes derfor ofte PDAC (efter engelsk: pancreatic ductal adenocarcinoma) . Dette sker til trods for, at det væv hvorfra kræftformen opstår – det pankreatiske duktale epitel – repræsenterer mindre end 10% af bugspytkirtlens volumen. Online edition, with updates to 2014 Denne kræftform stammer fra de kanaler, der transporterer sekreter (såsom enzymer og bicarbonater) væk fra bugspytkirtlen. Omkring 60–70% af alle adenocarcinoma opstår i bugspytkirtlens 'hoved'.

Den næstmest udbredte form, acinære cellekarcinomer, opstår i de celleklynger, som producerer disse enzymer, og repræsenterer 5% af alle eksokrine bugspytkirtelkræfttilfælde. Ligesom de 'fungerende' endokrine kræftformer beskrevet nedenfor, kan acinære cellekarcinomer forårsage overproduktion af bestemte molekyler, i dette tilfælde fordøjelsesenzymer, som kan føre til symptomer såsom hudkløe og ledsmerter.

Cystadenokarcinomer udgør 1% af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft. Den har en bedre prognose end de andre eksokrine former.

Pancreatoblastoma er en sjælden kræftform, der normalt opstår allerede i barndommen og har en relativt god prognose. Blandt andre eksokrine kræftformer er adenosquamøst karcinom, signetring-cellekarcinom , hepatoidcellulært karcinom, kolloidkarcinom, udifferentieret carcinom og udifferentieret carcinom med osteoklast-lignende kæmpeceller. Solid pseudopapillær tumor (SPT) er en sjælden, lavt-klassificeret neoplasi, der hovedsageligt rammer yngre kvinder og generelt har en meget god diagnose.

Pankreatiske mucinøse cystiske neoplasier er en bred gruppe af bugspytkirteltumorer, der har varierende grader af malignt potentiale. De opdages i stadigt større omfang efterhånden som CT-scanning bliver mere kraftfuldt og bedre tilgængeligt, og der er fortsatte debatter omkring, hvordan de bedst kan vurderes og behandles, da mange af dem er benigne.

Neuroendokrine kræftformer (PanNET'er) Den lille minoritet af tumorer, der opstår andersteds i bugspytkirtlen, er hovedsageligt pankreatiske neuroendokrine tumorer (PanNET'er).PanNET-betegnelsen er i overensstemmelse med WHO-retningslinjerne for klassificering af tumorer i fordøjelsessystemet udgivet i 2010. Historisk er PanNET'er også blevet henvist til med flere andre begreber, og kaldes stadig ofte "pankreatiske endokrine tumorer". Se: Neuroendokrine tumorer (NET'er) er en forskelligartet gruppe af benigne eller maligne tumorer, der opstår i kroppens neuroendokrine celler, som er ansvarlige for at integrere nervesystemet og det endokrine system. NET'er kan udvikle sig i de fleste af kroppens organer, heriblandt bugspytkirtlen, hvor de diverse maligne former alle betragtes som sjældne. PanNET'er grupperes i 'fungerende' og 'ikke-fungerende' former, afhængig af til hvilken grad de producerer hormoner. De fungerende former udskiller hormoner såsom insulin, gastrin og glucagon i blodbanen, ofte i store mængder, hvilket fører til alvorlige symptomer såsom lavt blodsukker, men også til relativt tidlig afsløring. De mest almindelige fungerende PanNET'er er insulinomer og gastrinomer, navngivet efter de hormoner de udskiller. De ikke-fungerende former udskiller ikke hormoner i stor nok kvantitet til, at det kan forårsage tydelige kliniske symptomer. Af denne grund diagnosticeres ikke-fungerende PanNET'er ofte først efter kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.

Tegn og symptomer thumb|Gulsot kan være et symptom på grund af biliær spærring fra en bugspytkirteltumor Da bugspytkirtelkræft normalt ikke forårsager genkendelige symptomer i sine tidlige stadier, diagnosticeres sygdommen oftest ikke før, at den har spredt sig udover selve bugspytkirtlen. Dette er en af hovedårsagerne til de overordnet set dårlige overlevelsesprocenter. Undtagelserne fra dette er de fungerende PanNET'er, hvor overproduktion af diverse aktive hormoner kan føre til symptomer.

Blandt de symptomer på pankreatisk adenokarcinom, der oftest kan opstå før diagnose (der, som nævnt, sjældent stilles før 40-års-alderen), er: Smerter i den øvre del af maven eller ryggen, ofte spredt ud fra omkring maven og til ryggen. Smertens placering kan indikere den del af bugspytkirtlen, hvor der befinder sig en tumor. Smerten kan være værre om natten og kan øges med tiden til at blive alvorlig og konstant. Den kan lindres en smule ved at bøje forover. I op mod 2/3 af alle tilfælde er mavesmerter det centrale symptom, heraf i 46% af tilfældene sammen med gulsot. Gulsot, en gullig farvning af det hvide i øjnene eller af huden, samt mørk urin. Dette sker når en tumor i bugspytkirtlens hoved spærrer for den fælles galdegang, da denne løber gennem bugspytkirtlen. I 13% af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er gulsot, uden mave- eller rygsmerter, det centrale symptom. Uforklarligt vægttab, enten fra tab af appetitten, eller tab af eksokrin funktion, hvilket resulterer i dårlig fordøjelse. Tumoren kan lægge tryk på nærliggende organer, forstørre fordøjelsesprocesser og gøre det svært for maven at blive tømt, hvilket kan føre til kvalme og en følelse af mæthed. Det ufordøjede fedt fører til dårligt-lugtende, fedtafføring som er svær at skylle ud i et toilet. Forstoppelse ses ofte. Mindst 50% af alle med pankreatisk adenokarcinom har diabetes ved diagnosticeringen. Mens længerevarende diabetes er en kendt risikofaktor for bugspytkirtelkræft, kan kræften omvendt også selv forårsage diabetes, så en nyligt udbrudt diabetes kan være et tidligt tegn på bugspytkirtelkræft. Mennesker, som udvikler diabetes efter 50-års-alderen, har otte gange større risiko for at udvikle pankreatisk adenokarcinom indenfor tre år, hvorefter den relative risiko falder.

Andre observationer Trousseau's syndrom, hvor der spontant dannes blodpropper i portalblodlegemerne, de dybe vener i arme og ben, eller de overfladiske vener hvor som helst på kroppen, kan være forbundet med bugspytkirtelkræft og findes i omkring 10% af alle tilfælde. Klinisk depression er blevet rapporteret i forbindelse med bugspytkirtelkræft i 10–20% af alle tilfælde og kan være en hindring for optimal håndtering af sygdommen. Depressionen rammer somme tider før kræftdiagnosen, hvilket tyder på, at den kan være forårsaget af kræftens biologi.

Blandt andre ofte sete manifestationer af sygdommen er: svaghed og træthed; mundtørhed; søvnproblemer og en palpabel abdominal masse."

Symptomer på spredning (metastase)