Wigan Athletic Football Club er en engelsk fodboldklub fra Wigan i Greater Manchester, som spiller i landets næstbedste række, Championship. Klubben spiller sine hjemmekampe på Brick Community Stadium, hvor at de har spillet siden 1999.

Historie

Non-league historie Wigan Athletic Football Club blev dannet i 1932. Klubben blev dog ikke medlem af Football League, da de blev afvist ved en afstemning. Over de næste mange år, var Wigan en såkaldt 'non-league' klub, og var blandt de mest succesfulde klubber udenfor Football League systemet, da de vandt flere lokale mesterskaber."Wigan Athletic FC - Club History" Wigan Athletic. Hentet 29. juni 2022.

Football League debut I 1978 blev Wigan endelig godkendt til indgang i Football League systemet, da afstemningen endte med 29-20 i støtte for Wigan. Wigan var en succes i Football League med det samme, og i 1980-81 sæsonen rykkede de op i den tredjebedste række for første gang, hvor de spillede de næste 10 år. I sæsonen 1992-93 rykkede klubben for første gang ned, da de vendte tilbage til den fjerdebedste række.

Whelan årene Klubben blev i februar 1995 købt af Dave Whelan, og klubben ville som resultat af investeringerne fra Whelan begynde at kravle op gennem de engelske rækker. I 1996-97 rykkede klubben igen op i den tredjebedste række. I 2002-03 sikrede Wigan igen oprykning, denne gang til den næstbedste række, for første gang i klubbens historie.

Der var igen oprykning på skemaet få sæsoner senere, da 2004-05 sæsonen resulterede i klubbens første oprykning til Premier League nogensinde. Klubben ville herefter tilbringe 8 sæsoner i den bedste række, hvor er de hovedsageligt kæmpede om at overleve. 2012-13 sæsonen ville blev en yderst speciel en for Wigan, da klubben rykkede ned fra Premier League, men i samme sæson, imod alle odds, vandt FA Cuppen. Wigan blev hermed den eneste klub i engelsk fodboldhistorie nogensinde til at vinde FA Cuppen den samme sæson som de rykkede ned. Dette skabte også en usædvanlig situation, i at Wigan hermed deltog i Europa League 2013-14 imens at de spillede i den næstbedste række."Where are they now? The Wigan team that played Europa League football while in the Championship" Edwards, Harry. Squawka. 21. marts 2021. Hentet 29. juni 2022.

Salg, nedrykning og genoprykning Whelan-æraen i klubben kom til sin ende i juni 2020, da klubben blev solgt til et Hong Kong-baseret investeringsfirma."CLUB STATEMENT | NEXT LEADER FUND L.P. PURCHASE MAJORITY SHAREHOLDINGS OF WIGAN ATHLETIC" Wigan Athletic. 4. juni 2020. Hentet 29. juni 2022. Dette ville dog blive alt andet end godt for klubben, da bare en måned efter overtagelsen, var klubben bankerot, da firmaet ikke havde lavet nogen af de nødvendige investeringer i klubben, samt resultatet af coronaviruspandemien."Brutal and bizarre: the story of how Wigan collapsed into administration" Conn, David. The Guardian. 2. juli 2020. Hentet 29. juni 2022. Wigan blev som resultat af de finansielle problemer givet en 12-point straf, som resulterede i klubbens nedrykning til League One."Wigan Athletic relegated after losing appeal against 12-point penalty" BBC Sport. 4. august 2020. Hentet 29. juni 2022.

Det tog længere tid end ønsket, at finde en ny ejer, men i marts 2021 blev klubben købt af Abdulrahman Al-Jasmi, en forretningsmand fra Bahrain."Wigan Athletic: Abdulrahman Al-Jasmi takeover of League One strugglers completed" BBC Sport. 30. marts 2021. Hentet 29. juni 2022. Klubben overlevede lige akkurat nedrykning i 2020-21 sæsonen til League One. I 2021-22 sæsonen, som resultat af investeringer fra den nye ejer, vandt Wigan League One, og rykkede dermed tilbage op i Championship."Wigan Athletic’s League One title: staring at oblivion to back in the Championship inside two years" Frostick, Nancy. The Athletic. 30. april 2022. Hentet 29. juni 2022.

Titler Ligaer Football League Second Division/EFL League One: 4 (2002–03, 2015–16, 2017–18, 2021–22) Football League Third Division: 1 (1996–97)

Pokaltuneringer FA Cup: 1 (2012-13) Football League Trophy: 2 (1984–85, 1998–99)

Nuværende spillertrup

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Etableret i 1932