Karise er en gammel stationsby på Sydsjælland og hovedbyen i Karise Sogn i Faxe Kommune mellem Hårlev og Faxe. Karise har og ligger i Faxe Kommune i Region Sjælland. Indtil kommunalreformen i 1970 var Karise hovedby i kommunen af samme navn, men blev ved denne lejlighed sammenlagt med tre andre sognekommuner til den nye Fakse Kommune. Ved den næste kommunalreform i 2007 blev kommunen udvidet til den nuværende større Faxe Kommune.

Skriftlige kilder kan føre Karises historie tilbage til år 1261. Omkring dette tidspunkt opførtes såvel Karise Kirke som en middelalderborg, hvoraf der i dag kan ses nogle få rester. Senere kom blandt andet en kro, en rytterskole og en folkehøjskole til. Fra 1879 kom Østsjællands Jernbane (Østbanen) til byen, og den nye status som stationsby betød fremgang og vækst.

Historie

Oldtiden

Af oldtidsminder er der fundet levn af en større boplads fra Jernalderen og en vej opført af grene og sten over Stevns Å fra samme tidsperiode i Karise.Pedersen, Kristoffer Buck; Imer, Lisbeth: artiklen "Oldtiden i Faxe Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 7. december 2022.

Middelalderen

I middelalderen kunne man sejle op gennem Stevnså-dalen og Karise bæk til landsbyen, der lå godt beskyttet inde i landet.Karises historie. Faxenyt.dk 13. december 2013. Karise nævnes første gang i 1261, hvor Peder Olufsen, som ejede meget gods på Stevns, skrev sig de Kalweris. Stednavnet kommer af kalv og ris (i betydningen krat). I byens nuværende østlige del ligger sognekirken Karise Kirke, der blev indviet kort efter 1261. Karise Kirke er kendt for to karakteristiske tårne, et i hver ende af kirken. Ud over de to tårne ses spor af kirkens befæstning i skydehuller for bueskytter i klokketårnet.

Omtrent samtidig med kirken blev en adelsborg opført ved Karise Gårde. Fra 1386 til sin død i 1396 skrev væbner Jens Bentsen Steeg sig "af Karise". I 1492 omtales en Kalrisegård. Den blev senest under Kong Hans fæstegård under kronen og bortfæstet til bonden Knud Henningsen og hustru og i 1551 fornyet for deres søn. I 1613 er gården brændt. I 1645 nævnes Karisegård, som kongen overlod til adelsjomfruerne Margrethe og Anne Vognsen af Stenumgård. I 1688 skødede kongen to Karisegårde til baron Jens Juel af Frøslevgård; i 1719 kom gårdene tilbage til kronen. Af de oprindelige Karisegårde findes i dag kun en smule af borgtårnet samt voldgravene nordvest for kirken, bag den moderne Karisegårde. Resterne af voldgraven samt ruinen af den middelalderlige borg er i dag fredede. Af borgen kan ses en syld af kvaderhugne kridtsten og oven over 6-7 skifter munkesten.Kulturstyrelsen, Fund og Fortidsminder, Slots- og: opslaget "Borg/Voldsted, mv., Karise Gaard" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 9. december 2022.

Nyere tid

Et par hundrede meter fra kirken var et vejkryds, hvor landevejen mellem Fakse og Køge mødte vejen mellem Store Heddinge og Dalby. Her voksede en klynge gårde efterhånden tæt sammen med en smedje, en kro og nogle mindre huse. Kroen er kendt fra 1683. Denne bebyggelse blev senere kaldt Gammel Karise. Her blev den første egentlige skole i Karise bygget i 1724, nemlig en af Frederik 4.s 241 rytterskoler, som alle blev opført i årene 1721-1727. Rytterskolen fungerede indtil 1869, hvor den blev afløst af en nyere skole, der lå ved Hestehaven. Rytterskolens bygning fortsatte derpå som købmandshandel, indtil den nedbrændte i 1926. I slutningen af 1700-tallet blev en præstegård opført nordvest for kirken. Denne bygning blev i 1977 erstattet af en ny præstebolig samme sted tegnet af Inger og Johannes Exner.

Landsbyen blev udskiftet i 1793. I 1872 blev byen i Trap Danmarks anden udgave beskrevet således: "Karise med Kirken , Præstegaard, Folkehøiskole (indviet 22de October 1869)".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 506

Stationsby

Byen blev stationsby på Østsjællands Jernbane (Østbanen) i 1879.Winter, Jens; Kjær, Ulla: artiklen "Karise" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. december 2022. Den den gang opførte stationsbygning eksisterer endnu i dag, men bruges ikke længere til sit oprindelige formål. Tilknytningen til jernbanen blev indledningen til Karises storhedstid. Efter jernbanens tilsynekomst bredte bebyggelsen sig mellem den nye station og den gamle landsby i byens østlige del, hvor kirken lå.

I den tredje udgave af Trap Danmark, der udkom omkring århundredeskiftet, blev byen beskrevet som: "Karise (gml. Form Kalværiis, Kairis) med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1869), Privatskole, Bagerier, Bryggeri, Dampmølle, Andelsmejeri, Jærnbane- og Telegrafstation".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 867

Erhvervsliv

Karise rummer plastindustri og den store andelsejede virksomhed Danish Agro,Scheuer, Poul: artiklen "Erhverv og arbejdsmarked i Faxe Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 7. december 2022. der er en international koncern med over 100 datterselskaber i 16 lande, men har hovedsæde i Karise.

Karise Kirke

Historie Karise kirke blev opført o. 1260 af en lokal stormand Peder Olufsen.Kong Valdemars Jordebog 1 hf. 2 s. 28. Peder Olufsen valgte ifølge testamentet fra 1261 gravsted i sin kirke i Karise og skænkede 12 mark penge til dens indvielse.Danmarks Kirker: KARISE KIRKE. Nationalmuseet. Hentet 6. december 2022. Det tolkes som om, at kirken på denne tid har været nær ved at være bygget færdig. Karise kirke menes at have modtaget indtægterne af Peder Olufsens mange besiddelser omkring Karise og på Stevns.

Den tilhørende kirkelade, som stadig står, blev opført omkring år 1500 vest for kirken. Den står i dag hvidkalket og bruges som kapel. Den blev fredet i 1980.Sag: Kirkeladen ved Karise Kirke. Kulturarvsstyrelsen. Hentet 7. december 2022

Forsvarskirke Karise Kirke er forsynet med to stokværk, etager, hvis bærende konstruktion er tømmerstokke, bjælker. To andre kirker der ligeledes befinder sig i Østsjælland, nemlig kirkerne i Store- og Lillehedinge, har lignende stokværk. Tidligere var det ikke usædvanligt, at kirker blev benyttet som tilholdssted for fremmede tropper, fjendtlige eller landets egne, der udnyttede kirker som sikre lejrpladser.Uldall, Kai KIRKENS PROFANBENYTTELSE I ÆLDRE TID. Fortid og Nutid p. 119-140 tidsskrift.dk. Hentet 6. december 2022., men disse tre kirker menes derudover at have fungeret som regulære forskansede forsvarskirker.Jensen, Chr. Axel (1918) Lillehedinge, Storehedinge og Karise, Nye Bidrag til Spørgsmaalet om danske Forsvarskirker (Smst. 1918 p. 1 ff.) I Karise kirke var forsvarsindretningen henlagt til det øvre stokværk, medens det nederste blev forudsat behersket fra oven.Loftler, B. (1894) Kirkerne i Lillehedinge og Karise. Aarb. f. n. Oldk. 1894 p. 394 ff. I Karise kirke har koret virket som et lavt tårn, og skibets langmure har fortsat sig op som brystværn foran en åben vægtergang udenfor det lave, tilbagetrukne tag, hvorfra kunne der holdes udkig. Overetagen i Karise kirke og lignende kirker med stokværk er udover funktionen som tilflugtsrum, blevet tolket som lagerrum for handelsvarer, magasin for bøndernes korn eller tiendekornet.Wienberg, Jes (1989) Bornholms kirker i den ældre middelalder. Bornholmske samlinger, 9-28.

Kalkmalerier thumb|Kalkmalerier der efterligner mursten på buerne i Karise Kirke. Buerne i Karise Kirke er dekoreret med kalkmalerier i form af mursten, zigzaglinier, trekanter, trappefriser og lignende mønstre. På to sider af korets østvindue, ser man kalkmalerier fra ca. 1250 af en konge med liljescepter og en biskop med krumstav. Den jævnbyrdige placering menes at symbolisere samarbejdet mellem konge og kirke.Martin Schwarz Lausten (2004) Danmarks kirkehistorie.

Både i 1100 og 1200-tallet er der eksempler på, at malerne brugte vægge, der var blevet pudsede eller kalkede på et tidligere tidspunkt, og hvor kalkmalerierne derfor blev udført på »gammel bund«. I Karise Kirke ligger kalkmalerierne på hvidtede pudsbunde. Der findes i Karise murstensdekorationer overalt på væggene i kirkens skib og tårnrum samt neden under malerier fra 1275 på væggene i koret. Disse dekorationer, der formentlig er udført omkring 1261, er farvelagte med rød farve fra pulveriserede mursten, sort fra trækul og med hvidtekalk.Bøllingtoft, Peder (2007) Fra mur til maleri Refleksioner over vægmaleriteknikker i 1100 og 1200-tallet. Hikuin tidsskrift.dk pp. 17-42. Hentet 6. december 2022.

Moltkernes gravkapel thumb|left|Moltkernes gravkapel (til venstre) i tilknytning til Karise Kirke

I tilknytning til Karise Kirke befinder sig et pompøst gravkapel for familien Moltke.

Karise Kirke blev i 1735 solgt fra kronen til grev Frederik Danneskiold-Samsøe, fra hvem grev Adam Gottlob Moltke i 1750 erhvervede den, hvorefter den var i slægtens besiddelse indtil kirken 1. januar 1911 overgik til selveje. Opførelsen af gravkapellet blev på bestilling af A.G. Moltke påbegyndt omkring 1760, sandsynligvis af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, og fuldført 1767 af hans elev arkitekten C.F. Harsdorff.Dreyer, Kirsten (2006) “Jeg har det her greveligt godt” H.C. Andersen og familien Moltke til Bregentved. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 29. årgang, nr. 1, 2016.Lassen, Hans (1942-1944) Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet. VI Præstø Amt, 1. og 2. Halvbind, ved Chr. Axel Jensen og Victor Hermansen, V Sorø Amt, 1. og 2. Halvbind, ved Victor Hermansen og Poul Nørlund, under Medvirken af Erik Moltke, (1933—38). Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 6 (1942 - 1944) 1 Kapellet har nyklassicistiske detaljer i marmor og stuk og rummer marmorsarkofager udført af Johannes Wiedewelt, Carl Frederik Stanley og Andreas Weidenhaupt.

Karise Højskole thumb|Forfatteren Leopold Budde (1836-1902); Karise Højskoles første forstander Karise Højskole blev bygget i 1869Skov, Olaf (1919) Karise højskole gennem 50 år. og fungerede som højskole indtil en ildebrand ødelagde bygningen i 1924.avisen Østsjælland den 4. juli 1924. Herefter blev der ikke længere drevet skole og højskolen fungerer i dag som egnens forsamlingshus.Karise Højskole. historiskatlas.dk Hentet 7. december 2022.

Højskolen blev til på initiativ af en højskoleforening dannet i februar 1869.Nordahl-Petersen, Anders (2020) Danmarks højskoler. Foreningen købte en landejendom og indrettede den, så den kunne åbne som højskole oktober 1869 med forfatteren magister Leopold Buddeb21548 Leopold Budde - forstander for Karise Folkehøjskole i perioden 1869 - 1875. arkiv.dk Hentet 7. december 2022. som forstander. Under hans ledelse kunne elevtallet nå op på omkring 50 i vintermånederne. En mindesten for BuddeMindesten over Leopold Budde, Karise. arkiv.dk Hentet 7. december 2022. blev i 1907 rejst overfor højskolens hovedindgang.

I 1875 blev Budde efterfulgt af magister N.P. Boesen, der døde allerede i 1879, og efterlod sig en skole med et faldende antal elever og en dårlig økonomi. Han blev efterfulgt af seminarist K.C. Knudsen, der fungerede som leder af skolen i de næste 30 år.

Efter branden blev bygningen genopført og fungerede en tid som pensionat og dets lokaler blev lejet ud til diverse formål. Huset fungerer i dag som et forsamlingshus drevet af foreningen Højskolens Venner, men nu under navnet Kulturhuset Leopold.Kraft, T.S. (2018) I 30 år har Vennerne hjulpet Karise Højskole. faxenyt.dk, 29. maj 2018. Hentet 7. december 2022.

Karise Permatopia