Aarhus () eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med . I Aarhus Kommune bor der . Midtbyen i Aarhus rummer ca 90.000 indbyggere og er det centrale Aarhus hovedsageligt indenfor den indre Ringgade. Aarhus Kommune definerer Aarhus' Storbyområde (kaldet Business Region Aarhus) til at omfatte samtlige kommuner i den statistiske landsdel Østjylland samt Viborg KommuneLedelsesinformation.aarhuskommune.dk: https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/BRAA-I-TAL/default.aspx?doc=vfs://Global/BRAA-I-TAL/BEFOLKNING_I_TAL.xview, hvilket omfatter en befolkning på 1.018.955Danmarks Statistik: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand. https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FOLK1A&PXSId=199113&tablestyle=&ST=SD&buttons=0 fordelt på 7.250,90 kvadratkilometerDanmarks Statistik ARE207: Areal 1. januar efter område og tid. https://www.statistikbanken.dk/ARE207. Aarhus er desuden centrum i Byregion Østjylland (engelsk: East Jutland Metropolitan Area), der med en befolkning på 1.450.916 i et bælte fra Randers til Haderslev er Danmarks næststørste metropolområde og vækstcenter, kun overgået af KøbenhavnDanmarks Statistik BY1 Folketal 1. januar efter byområder og landdistrikter og tid. https://www.statistikbanken.dk/BY1ByregionOestjyllandMain. https://byregionoestjylland.dkByregionOestjyllandKommuner.
https://byregionoestjylland.dk/Kommuner.
Byen ligger i Østjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvøen Mols i østlig retning og til Kattegatøerne Samsø og Tunø længere borte mod sydøst.
Aarhus fik købstadsrettigheder 2. juli 1441, men byen kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Aarhus centrum befinder sig i en ådal ved Aarhus Å, med bydele placeret på bakker langs ådalen. Byens forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Nær bymidten findes Riis Skov og Marselisborg Skov i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger Brabrand Sø og Årslev Engsø. Mod nord er Aarhus afgrænset af Egådalen, der ligger i tilknytning til Egåen nær Mollerup Skov og Egå Engsø.
Byens indbyggerne kaldes aarhusianere. Aarhusiansk er adjektivet til "Aarhus" og samtidig navnet på den stedlige dialekt (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald). Kommunen skiftede 1. januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn før indførelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948.
Den 24. august 2012 blev Aarhus sammen med resten af Region Midtjylland udvalgt som europæisk kulturhovedstad i 2017.Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad
Etymologi
Árós er det gamle navn på byerne Aarhus, Trondheim (Nidaros), Västerås (Vestre Aros) og Uppsala (Østre Aros).
Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å, og det ikke længere anvendte os, "munding", dvs. "Åens Munding".
Aarhus er anlagt ved udløbet af Aarhus Å, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Østjylland; samtidig var det også ved Aarhus, at der lå det mest oplagte vadested for den kørende nord-sydgående trafik (ved nutidens Immervad).
Å/Aa-stavning Med retskrivningsreformen i 1948 blev Århus den officielle stavemåde fra kommunens side; der var dog valgfrihed i ordbøgerne. En række kommuner ønskede at beholde den gamle retskrivning af deres stednavne. Århus byråd godkendte derimod allerede samme år den nye stavemåde.70 år uden dobbelt-a – bolle-å fylder rundt - TV 2 Derved kunne byen markere sig som progressiv.
Op gennem 1950'erne og 1960'erne ønskede blandt andet Aalborg og Aabenraa kommune at gå tilbage til Aa-stavning. Det blev statsligt anerkendt ved et cirkulære fra undervisningsminister Bertel Haarder i 1984, der bestemte, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde.Cirkulære om anvendelse i statstjenesten af Å-å/Aa-aa i danske stednavne (CIR nr. 26 af 15.3.1984), retsinfo.dk Dette gik imod Stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.Vibeke Sandersen: Om bogstavet å, i Nyt fra Sprognævnet , 2002/3 Derefter fulgte flere andre kommuner efter og genindførte Aa-stavning. thumb|left|Aarhus set fra søsiden hen over Aarhus Bugt og Hestehave Skov fra bakketop ved Rønde. Den 27. oktober 2010 besluttede byrådet med virkning fra 1. januar 2011 at skifte tilbage til stavemåden Aarhus. Ændringen blev besluttet med 17 stemmer for (Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre) og 10 stemmer imod (Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti). Formålet med ændringen var ifølge indstillingen til byrådet at være mere konsekvent og ensartet i sin kommunikation lokalt, nationalt og internationalt, at bynavnet kan genkendes internationalt, sammenhæng mellem Aarhus Kommunes digitale adresse og byens navn, og at styrke Aarhus i den globale konkurrence, fordi Aa styrker den digitale profilering/kommunikation af Aarhus.Overgang til at stave byens navn Aarhus , Beslutningsreferat for Århus Byråds møde 27. oktober 2010, Århus Kommune
Beslutninger om at anvende Aa-stavning gælder i princippet kun for kommunens egne myndigheder. Stavemåderne med Å er stadig officielt korrekte for alle danske stednavne. Ved stednavne, som også har en lokalt bestemt Aa-stavning, er der i den officielle stednavneliste anført en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa".Autoriserede stednavne i Danmark , Stednavneudvalget§ 3.2 i retskrivningsreglerne, Retskrivningsordbogen eller sproget.dk Mens det tog flere år at få genindført stavemåden Aalborg på statslige skilte, lister, i køreplaner m.v., så har pressen, DSB, Post Danmark og statslige myndigheder denne gang hurtigt rettet sig efter Aarhus Kommunes beslutning.
Det er dog værd at bemærke at dobbelt-a stavemåden har været anvendt længst, og mange institutioner og firmaer aldrig har benyttet sig af bolle-å; det gælder eksempelvis Aarhus Universitet, FOF Aarhus, Aarhus Teater og Aarhus Gymnastikforening (AGF), men også ved etableringen af nye institutioner inden 2011, eksempelvis AarhusKarlshamn og Aarhus Bryghus.
Ifølge Google Trends var Å-stavemåden langt den mest udbredte i Google-søgninger i Danmark i 2004, hvor Google begyndte at føre statistik, mens stavemåden "Aarhus" var støt faldende lige op til navneskiftet i 2011. Stavemåden "Aarhus" er fra 2024 den mest udbredte stavemåde, når folk søger på Google både fra Danmark og internationalt. https://trends.google.com/trends/explore?hl=da&tz=-120&date=today+5-y&hl=da&q=Aarhus,%C3%85rhus&sni=6
Smilets by Smilets by er et kommercielt tilnavn for byen Aarhus, lejlighedsvis benyttet af offentligheden. Benævnelsen fremkom efter et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening den 17. marts 1938, hvor man planlagde at gøre et fremstød for byen. Man ville blandt andet udsende en folder i 50.000 eksemplarer med titlen "Aarhus – Sommerens og Smilets By".
Tilnavnet fik ikke nogen særlig god modtagelse, hverken i pressen eller hos byens borgere. Man fandt det fordringsfuld eller ligefrem latterligt, hvilket resulterede i at det allerede i 1948 blev afskaffet.Historien om Smilets By | Aarhus Panorama Navnet har siden slået an, og er blevet brugt af forskellige medier i omtalen af Aarhus, men har faktisk aldrig været byens officielle slogan.
I 1970 udskrev Århus Stiftstidende en konkurrence om et nyt slogan for byenÅrhus Stiftstidende, 15. marts 1970 og 5. april 1970. Valget faldt på "Århus - En god del af Danmark", som dog heller aldrig slog an.
I 2011 forsøgte man sig med at ændre byens brandingstrategi, så den var mere internationalt orienteret. Man brugte 1 mio. kr. på markedsføring af det nye slogan "Aarhus - Danish for progress" og "With Aarhus" Sidstnævnte benyttes med bogstaverne 'us' fremhævede, og forskellige varianter, eksempelvis "Connect with Aarhus". Det førstnævnte fængede imidlertid ikke, og i oktober 2014 opgav man det nye slogan og har siden ikke haft noget officielt slogan, men har i visse internationale sammenhænge brugt udtrykket 'With Aarhus'.Aarhus dropper omstridt slogan efter fiasko. DR. Hentet 19/12-2015
Historie
Vikingebyen thumb|Aros år 950. Øst er op. thumb|Aros De ældste arkæologiske fund i Aarhus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
Mindre bysamfund som Holmstrup nær Aarhus er dateret cirka til år 800 gennem kilder fra 1294.
Grundige studier i bl.a. udbredelsen af stednavne med snekke og undersøgelser af Kanhavekanalen på øen Samsø og Draget på Helgenæs synes at vise, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Byens havn lå beskyttet oppe ad åen, nemlig ved Åby og med et skibsværft på Snekkeeng (nu Eskelund) sydøst herfor, nedenfor Kongsvang.
Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor Klosterkirken ligger i dag.
Fund af seks runesten i og omkring Aarhus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.
Omkring 1040 blev der slået mønter i Aarhus, først af Hardeknud – der var blevet kronet til konge i Viborg i 1027 – og senere af Magnus den Gode.
Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.
Volden Aarhus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra (Graven, Volden, Borgporten), og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så den har været omgivet af våde voldgrave.
Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.
1100-1500-tallet Foranlediget af biskop Peder Vognsen startede i ca. 1200 opførelsen af Skt. Clemens Kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er formentlig anlagt før domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer.
Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.
Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lille Torv. Åhavnen fik også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af det 13 århundrede.
thumb|Byens segl fra 1421 og 1608.