Ständestaat, stænderstaten, er betegnelsen for den autoritære statsform, der herskede i Østrig i perioden 1934-1938, da landet i praksis var en etpartistat under ledelse af den gejstlig fascistiske Vaterländische Front. Propagandakonceptet Ständestaat blev anvendt af ledende politikere såsom Engelbert Dollfuss og Kurt Schuschnigg og udgjorde et autoritært system med ultrakonservativt romersk-katolsk præg.
Historie
Ledere af Ständestaat Walter Adam - generalsekretær for Vaterländische Front Eduard Baar-Baarenfels - vicekansler 1934–1936 Engelbert Dollfuss (CS) - forbundskansler 1932–34 Otto Ender (CS) - forbundskansler 1930–31 Emil Fey (Heimwehr) - vicekansler 1933–34 Leopold Figl (CS/ÖVP) - forbundskansler 1945–1953 Franz Karl Ginzkey - intellektuel Edmund Glaise-Horstenau (politisk uafhængig, senere NSDAP) - forsvarsminister Robert Hecht - ideolog Ludwig Hülgerth (CS) - vicekansler 1936–38 Julius Raab (Heimwehr/ÖVP) - forbundskansler 1953–1961 Vinzenz Schumy (Landbund/ÖVP) - vicekansler 1927, indenrigsminister 1929–30, 1933 Kurt Edler von Schuschnigg (CS) - forbundskansler 1934–38 Othmar Spann - theoreticus Ernst-Rüdiger Fürst von Starhemberg (Heimwehr) - vicekansler 1934 Adam Winter (CS) - theoreticus
Fodnoter
Kategori:Østrig i 1900-tallet Kategori:Etpartistater Kategori:Mellemkrigstiden