Hadrian 4. (født som Nicholas Breakspear(e) omkr. 1100 i St Albans, død 1. september 1159 i Anagni) var pave fra den 4. december 1154 til sin død – kirkehistoriens hidtil eneste pave af engelsk oprindelse.

Breakspeare blev nægtet optagelse i sit lokale kloster, men blev kannik ved Skt. Rufus i Avignon og siden kardinalbiskop af Albano.Duffy, Eamon: Saints and Sinners. A History of the Popes (Yale Nota Bene 2006); s. 131 og 141-143.

Fra 1150 til 1153 var han pavelig legat i Skandinavien, hvor han i 1152 gennemførte oprettelsen af Norges ærkebispesæde i Nidaros (nu Trondhjem), der omfattede Norge (med Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Island og Grønland), som hidtil havde hørt under det danske ærkesæde i Lund.Koch, Hal: Den Danske Kirkes Historie, bd. 1 (Gyldendal, 1950); s. 148f.

Selvom Hadrian 4.s tid som pave var præget af konflikt med Det Tysk-romerske Rige, kronede han i 1155 Frederik Barbarossa til kejser.

Noter

Eksterne henvisninger

Kategori:Paver i middelalderen