Nephew var et dansk rockorkester fra Århus. Gruppen blev dannet i efteråret 1996 af Simon Kvamm, Kristian Riis, Jonas Juul Jeppesen og Søren Arnholt. Gruppen har solgt mere end 400.000 albums. Gruppen fik sit gennembrud med albummet USADSB (2004). Siden har gruppen optrådt tre gange på Orange Scene

Historie Bandet deltog i 1997 i DM i Rock, men opnåede ikke at vinde konkurrencen. Senere erstattedes Jonas Juul Jeppesen af Kasper Toustrup, inden gruppen debuterede med albummet Swimming Time i 2000, men albummet var ikke den store salgssucces. D. 14. februar 2005 blev albummet genudgivet på Copenhagen Records. Grunden til dette var at Nephew havde haft problemer med rettighederne til deres gamle pladeselskab Martian Records.

I 2004 fik bandet sit helt store gennembrud med albummet USADSB med hitsange som "Movie Klip", "En Wannabe Darth Vader", "Superliga", "Ordenspoliti", "Worst/Best Case Scenario" og "USA DSB". Albummet Interkom Kom Ind udkom d. 6. oktober 2006 og blev varmt modtaget hos både anmeldere og lyttere.Nephew: Interkom Kom Ind. GAFFA. Hentet 25/1-2024Nephew med klassiker i bakspejlet. Berlingske. Hentet 25/1-2024Nephew. Soundvenue. Hentet 25/1-2024 Pladen lå på hit-listens førsteplads flere uger i træk, og vandt adskillige priser.

Efter bandets optræden på Roskilde Festival 2007 blev livealbummet 07.07.07 udgivet sammen med en koncertoptagelse på dvd.

I 2009 udkom albummet DanmarkDenmark. Albummet fik nok engang Nephew på Roskilde Festivalens Orange Scene. Enkelte sange fra koncerten blev optaget af DR K.

Nephew er bl.a. kendt for at mixe deres tekster, med både dansk og engelsk. Nephew er inspireret af Depeche Mode.Depeche Modes nevøer. Fyens Stiftstidende. Hentet 25/1-2024

I februar 2010 blev det offentliggjort at Nephew skulle stå for VM-sangen til VM i Fodbold i Sydafrika 2010, sangens titel er "The Danish Way To Rock". Trods den engelske titel er sangen på dansk.

To af bandets medlemmer, René Munk Thalund og Kristian Riis, medvirker på et nummer ("Hey! You!") på den engelske sangerinde Kim Wildes album Come out and play som udkom i august 2010. Nummeret er produceret af Carsten Heller som også har mixet og produceret for Nephew.

Den 18. juli 2013 offentliggjorde Nephew sangen "Statusopdaterer at jeg statusopdaterer" featuring Johnson på YouTube, med en dertilhørende video optaget i øvelokalet. Sangen handler om den massive brug af sociale medier i samfundet. Sangen blev senere udgivet på deres boxset "1-2-3-4-5".

I 2014 valgte gruppen at gå på pause i ubestemt tid.

I 2018 blev Nephew gendannet efter fire års pause og denne gang med et nyt medlem til gruppen, Marie Højlund. Senere samme år udgav gruppen deres sjette og sidste studiealbum Ring—i—Ring.

I 2019 meldte gruppen, at de var gået i opløsning, men var åbne overfor en eventuel genforening i fremtiden.Chok på Smukfest: Nephew stopper 11. august 2019 midtjyllandsavis.dk

Samarbejde med Timbaland I 2006 tog Timbaland kontakt til bandet, idet han ville have dem til at medvirke på sit nye album sammen med kunstnere som Justin Timberlake, Elton John og Nelly Furtado.

Projektet mislykkedes i første omgang, men Timbaland ønskede stadig at arbejde sammen med Nephew. Da Nephew senere på året remixede Timbalands single "The Way I Are",Nephew var tæt på kontrakt med Timbaland. GAFFA. Hentet 25/1-2024 blev Timbaland begejstret og mixet blev inkluderet på hans internationale single. Nephews version af sangen vandt stor popularitet i Danmark og er også at finde på deluxe-udgaven af Timbalands Shock Value.

Nephew har beholdt de oprindelige vokaler, men har indspillet et nyt musikspor til den. Desuden synger Simon Kvamm spredt over sangen, bl.a. med brudstykker fra Nephews tidligere hits "Igen & Igen &" og "Mexico Ligger i Spanien".

Remix af Polarkreis 18 I sommeren 2008 lavede Nephew et remix for den tyske gruppe Polarkreis 18. Sangen var "Allein Allein", den første single fra Polarkreis 18's 2008-album The Colour Of Snow. Ligesom ved Timbaland-samarbejdet har Nephew genindspillet store dele af nummeret og lagt brudstykker af egne sange ind, her "Science Fiction Og Familien" – hvilket reflekteres i remixets ændrede titel, "Allein Alene". Nephews version blev i august 2008 brugt af den danske DJ Kjeld Tolstrup til radioprogrammet De Sorte Spejdere. Efter den officielle udgivelse lå remixet som nummer 1 på iTunes Danmarks top songs-hitliste i flere uger. Første gang Nephew spillede "Allein Alene" til en koncert var d. 4. oktober 2008 på spillestedet Vega i København. Polarkreis 18 og Nephew spillede til fordel for Kræftens Bekæmpelse. I slutningen af Nephews koncert kom medlemmer af Polarkreis 18 på scenen og spillede remixet sammen med Nephew.

Medlemmer

Tidligere Jonas Juul Jeppesen (1996–1998) Simon Kvamm (1996–2014; 2018–2019) Kristian Riis (1996–2014; 2018–2019) Søren Arnholt (1996–2014; 2018–2019) Kasper Toustrup (1998–2014; 2018–2019) René Thalund (2005–2014; 2018–2019) Marie Højlund (2018–2019)

Diskografi

Studiealbums Swimming Time (2000) USADSB (2004) Interkom Kom Ind (2006) DanmarkDenmark (2009) Hjertestarter (2012) Ring—i—Ring (2018)

EP’er

Tunes (1998) Things to Do (1998) Downtown Europe (1999) Vinter—i—Ring (2018) Forår—i—Ring (2018) Sommer—i—Ring (2018) Efterår—i—Ring (2018)

Opsamlinger

Igen & Igen & (2013) 1-2-3-4-5 (2013)

Priser Danske priser

Boogie prisen År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2008De fik de første Boogie-priser. DR. Hentet 26/10-2020 "Hospital" Feat. L.O.C Årets Hit

Danish Music Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2005 USADSB Årets Danske Album Nephew Årets Danske Gruppe "Movie Klip" Årets Danske Hit USADSB Årets Danske Rock Udgivelse "Superliga" Årets Danske Musikvideo 2007DMA 2007: Årets nominerede!. DR. Hentet 11/11-2024 Interkom kom ind Årets Danske Album Nephew Årets Danske Gruppe Simon Kvamm Årets Danske Sanger "Igen & Igen &" Årets Danske Hit Interkom kom ind Årets Danske Rock Udgivelse 2008 Timbaland vs. Nephew featuring Keri Hilson & D.O.E - "The Way I Are" Årets Udenlandske Hit 2010 DanmarkDenmark Årets Danske Album Nephew Årets Danske Gruppe 2014 Musikstarter Årets Ide

GAFFA-prisen År Modtager/nomineret arbejde Pris ResultatHer er samtlige GAFFA-Prisen-vindere 1991-2014 . GAFFA. Hentet 24/1-2024 2004 Nephew Årets Danske Band USADSB Årets Danske Album Simon Kvamm Årets Danske Sanger Nephew Årets Nye Danske Navn "Superliga" Årets Danske Hit Nephew Årets Danske Livenavn 2006 "Igen & Igen &" Årets Bedste Danske single 2007 07.07.07 Årets Danske Musik-dvd 2010 DanmarkDenmark Årets Bedste Danske Album "007 Is Also Gonna Die Årets Danske Hit Nephew Årets Danske Band 2012 Nephew Årets Danske Band Hjertestarter Årets Danske Rock-Udgivelse

Nordic Music Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2004 Nephew Årets Nye Danske Artist

P3 Guld År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2004 "Movie Klip" P3 Lytterhit Nephew P3 Gennembruddet 2006P3 Guld: De nominerede er.... DR. Hentet 20/9-2024 Nephew P3 Kunstneren "Igen & Igen &" P3 Lytterhit 2007P3 offentliggør P3 Guld-nomineringer. GAFFA. Hentet 20/9-2024 Nephew P3 Kunstneren "The Way I Are" (feat. Timbaland) P3 Lytterhit 2009 Nephew for DanmarkDenmark Tour P3 Live Prisen 2010Vinderne: P3 Guld 2011 . Musicbase.dk. Hentet 2/11-2015 "Police Bells & Church Sirens" P3 Lytterhit

Zulu Awards År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2010Zulu Awards 2010: Vinderne er . TV 2. Hentet 21/6-2021 DanmarkDenmark Årets Danske Album

Årets Steppeulv År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat Nephew Årets Livenavn Årets Orkester

Øvrige danske priser For USADSB Payload-prisen, for at have brugt Internettet til at afprøve nye muligheder for at udgive musik. Årets Mest Downloadede album i Danmark. Monkey Business kårer Personal Movie Klip som Årets Bedste Bastard Mix 2004. Mixet som er lavet af René Munk Thalund blander Depeche Modes "Personal Jesus" med "Movie Klip" For Interkom Kom Ind Euroman kårer Interkom Kom Ind som Årets Bedste Danske Album TJECK kårer Interkom Kom Ind som Årets Bedste Danske Album

I sommeren 2026 blev både "Igen og igen og" og "Hospital" (live) stemt ind som hhv. nummer 72 og 79 på DR's Top100 over de bedste danske sange nogensindee.Top100. DR. Hentet 13/6-2026

Udenlandske priser Planet Awards 2007: Årets Udenlandske kunstner MTV Europe Music Awards 2007: Best Danish Act

Referencer

Eksterne henvisninger

Officiel hjemmeside

Scandinavian Bookingmanagement GAFFApedia – Musikleksikon Uofficielle uploads af Allein Alene er vist mere end 1 mio. gange på YouTube.

Kategori:Har spillet på Roskilde Festival