Helene Fischer (født 5. august 1984 i Krasnojarsk, Russiske SFSR, Sovjetunionen af tysk-russiske forældre) er en tysk popmusiker, sanger, danser, entertainer, tv-vært og skuespiller.

Helene Fischer er med mere end seksten millioner solgte plader en af de mest kommercielt succesrige sangere i Tyskland og en af de bedst indtjenende musikere i verden."Forbes"-Ranking Helene Fischer verdient mehr als Britney Spears. Der Spiegel, 21. november 2018. Hentet 14. august 2022. Hendes albums Farbenspiel og Best of Helene Fischer er blandt bedst sælgende musikalbums i Tyskland. Hun er blevet tildelt sytten Echos, otte Golden Henne, tre Bambis og to Golden Cameras. For sit tv-show Die Helene Fischer Show modtog hun Bayerischen Fernsehpreis.BAYERISCHER FERNSEHPREIS: Ein „Blauer Panther“ für die blonde Helene. Frankfurter Allgemeine Zeitung, 22. maj 2015. Hentet 14. august 2022.

Baggrund og uddannelse Helene Fischer blev født i 1984 som andet barn af det russisk-tyske ægtepar Maria og Peter Fischer i den sibiriske by Krasnojarsk i det daværende Sovjetunionen. Hendes fødenavn var det volgatyske Elena Petrowna Fischer. Hendes far arbejdede som idrætslærer, hendes mor som ingeniør på et universitet. Fischers bedsteforældre var volgatyskere, som var blevet deporteret til Sibirien i 1941 under Anden Verdenskrig.Konhäuser, T. (2015) Koschyk: Helene Fischer steht vorbildhaft für gelungene Integration und einen unglaublichen künstlerischen Erfolg! koschyk.de, 25. marts 2015 (tysk). Hentet 14. august 2022. 1988 flyttede hendes forældre med hende og hendes seksårige søster fra Sovjetunionen til Wöllstein i den tyske delstat Rheinland-Pfalz. Som studerende på Wörrstadt Realschule deltog hun i teatergrupper og musical-kurser.Kilian Trotier, K. (2018) Schlagerstar Helene Fischer: Germany’s Goldkehlchen, Die Zeit, 23. september 2013 (tysk). Hentet 14. august 2022.

Efter sin eksamen i 2000 gennemførte Fischer et treårigt forløb ved Stage & Musical School Frankfurt i Frankfurt am Main, som hun afsluttede i 2003 med en afgangsprøve i scenekunst, og dermed blev statsanerkendt musiker og skuespiller. Under uddannelsen fik hun sine første engagementer. Hun optrådte på Staatstheater Darmstadt i Rocky Horror Show, i Volkstheater Frankfurt i hitrevyen Fifty-Fifty og i musicalen Anatevka.Biografie: Helene Fischer 2006. Universal Music. Hentet 14. august 2022.

Karriere Begyndelsen (2004-2008) I 2004 sendte Fischers mor en demo-cd med nogle af sin datters numre til den tyske manager Uwe Kanthak. Denne tog Helene Fischer med til den tyske producent og sangskriver Jean Frankfurter, synonym for Erich Liessmann og resultatet blev at Fischer modtog en pladekontrakt. På samme tidspunkt havde manageren fået til opgave at finde en kvindelig sangpartner til den næsten jævnaldrende Florian Silbereisen, som var kendt for sine tv-programmer med tysk folke- og schlagermusik. Hendes første tv-optræden blev derfor en duet, som hun sang sammen med Florian Silbereisen i udsendelsen Hochzeitsfest der Volksmusik, der blev udsendt den 14. maj 2005. Biografie: Helene Fischer – Stationen einer Karriere. helene-fischer.de

Hendes første singlehit "Feuer am Horizont" blev udgivet i januar 2006. Senere i 2006 udkom der yderligere tre singler med hende. Alle singlerne er samlet på hendes første album Von hier bis Unendlich (dansk: "Fra her til evigheden") der udkom 3. februar 2006. Dette album slog igennem i de tre tysktalende lande Østrig, Schweiz og Tyskland. Teksterne var skrevet af Irma Holder og Kristina Bach.

I Mitteldeutscher Rundfunk Hitsommernacht 2007 vandt Fischer førstepladsen og kom også på førstepladsen i MDR-Hitparade med sangen Im Reigen der Gefühl (”I følelsernes dans”).Helene Fischer. schlager.de Hentet 14. august 2022.

I juni 2007 udkom albummet So nah wie du, der indeholdt tre numre der blev singlehits: "Mitten im Paradies" (maj), "Du fängst mich an und lässt mich fliegen" (august) og "Du hast mein Herz berührt" og "Ich glaub dir hundert Lügen" (begge oktober).

Den 6. juli 2007 udgav den tyske tv-kanal under ARD - MDR - en hel musikfilm (45 min) om og med Helene Fischer med titlen So nah, so fern (”Så nær, så fjern”) og med de seneste numre fra albummet af samme navn. Den 14. september 2007 blev filmen udgivet på DVD. Dagen efter modtog hun Guld for hvert af de to albums Von hier bis unendlich og So nah wie du.

Ved et tre-dages hitmaraton i 2007 arrangeret af SWR4 Rheinland-Pfalz blev hun nummer tre med nummeret Mitten im Paradies og med to andre titler på en niende og tolvte plads. I 2007 fik hun prisen Der Goldene Henne som årets "Aufsteiger" ("rising star")

I januar 2008 blev hun tildelt ” Krone der Volksmusik ” (folkemusikkens krone) i kategorien "Årets mest succesrige sangerinde 2007". Efter sin optræden modtog hun platin for albummet Von hier bis unendlich. I forårets hitparade i NDR 1 Niedersachsen nåede hun andenpladsen med titlen Und morgen früh küss ich dich wach (Og i morgen tidlig kysser jeg dig vågen).

Første turné og nye albums (2008-2011) thumb|Fischer (2009) I efteråret 2007 begyndte Fischer sin første solo-turné. Hun producerede derefter sit tredje studiealbum Zaubermond (dansk: ”Magisk måne”), der indeholder hits som "Vergeben, vergessen und wieder vertrauen", "Mal ganz ehrlich", "Lass mich in dein Leben". Efter udgivelsen den 27. juni 2008 nåede den en andenplads på den tyske Top-100 liste. I september 2008 modtog hun prisen Goldene Henne i kategorien Musik. Den 21. februar 2009 modtog hun sine første to Echoer ved Echo Awards 2009. Den tredje DVD Zaubermond live udgivet i juni 2009 indeholdt en 140 -minutters koncertoptagelse fra marts 2009 fra Berlins Admiralspalast.

Den 9. oktober 2009 udgav hun sit fjerde studiealbum So wie ich bin, som straks nåede nummer et på den østrigske og nummer to på de tyske albumhitlister. I Schweiz debuterede albummet som nummer syv. I juni 2010 blev hendes første "best-of" opsamlingsalbum udgivet, og det nåede i den første uge at blive nummer to på de tyske albumhitlister. I Østrig toppede hun hitlisten i 2010. Albummet nåede også hitlisterne i Belgien, Holland og i Danmark (hvor det fik en femteplads)HELENE FISCHER - BEST OF HELENE FISCHER (ALBUM). danishcharts.dk Hentet 14. august 2022. Den 10. december 2010 blev Best Of Live – So wie ich bin – Die Tournee udgivet med liveoptagelsen af deres koncert den 23. oktober 2010 i Berlins O2 World arena på Blu-ray, DVD og CD. I 2011 blev hun fire gange nomineret til Echo: Bedste album (med Best of Helene Fischer), Mest succesfulde nationale DVD produktion (med Best of live: So wie ich bin), Bester Live-Act National og Artist/Gruppe tysktalende Schlager, men vandt ikke nogen af priserne.

Gennembrud (2011-2012) thumb|Fischer (2010) Med sit femte studiealbum For a day - som blev udgivet den 14. oktober 2011 - nåede Fischer for første gang en førsteplads på den tyske hitliste.'Album-Charts: Helene Fischer trumpft auf. Pressemeddelelse i: Media Control, 25. oktober 2011. Hentet 14. august 2022. I Østrig og Schweiz blev den nummer to. I løbet af to uger opnåede albummet guld i Tyskland; senere nåede det platinstatus. Med dette album var hun også i stand til at opnå succes uden for det tysktalende område: i Holland (nummer et),HELENE FISCHER - FÜR EINEN TAG. dutchcharts.nl Hentet 14. august 2022. i Belgien (syvendeplads)Helene Fischer – Für einen Tag. ultratop.be Hentet 15. august 2022. og i Danmark (19. plads)HELENE FISCHER - FÜR EINEN TAG (SONG). danishcharts.dk Hentet 15. august 2022. nåede hun en plads på top 20-listerne. Den 7. januar 2012 vandt hun Krone der Volksmusik i kategorien Mest succesfulde kvindelige sangerinde i 2011. Den 4. februar 2012 modtog hun Golden Camera i kategorien Beste Musik National ved Golden Camera Awards 2012.

Til Echo Awards 2012 blev hun nomineret i kategorien Årets album med sit album Für Eine Tag, dog uden at vinde. Hun vandt dog i kategorien "tysksproget schlager".Frank, A. (2012) ECHO-Verleihung: Ein Kuss, Skandal, Skandal!. Der Spiegel, 23. marts 2012. Hentet 15. august 2022. Den 14. december 2012 blev Für Eine Tag - Live 2012 udgivet på BD, dvd og cd med liveoptagelsen af deres koncert den 13. november 2012 på O2 World Hamburg arena. Cd'en og dvd'en kom ind på de respektive hitlister som nummer et. I 2012 vistes en tv-dokumentar, Allein im Licht, hvor forfatteren og instruktøren Kai Ehlers dokumenterede hendes daglige turné. Filmen var produceret af Sascha Schwingel af produktionsselskabet teamWorx i co-produktion med MDR. I 2012 stod hun for første gang foran kameraet som skuespillerinde, da hun i ZDF tv-serien Das Traumschiff spillede rejselederen Franziska Stein. Afsnittet blev sendt den 1. januar 2013.

Albummet Farbenspiel (2013-2015) thumb|Fischer (2014) For sit livealbum modtog to Echo'er i kategorierne Tysksproget hit og Mest succesfulde nationale DVD-produktion. Prisoverrækkelsen fandt sted den 21. marts 2013 i Berlin og blev modereret af hende selv.

Den 20. september 2013 udgav hun den første single Fehlerfrei fra sit kommende studiealbum Farbenspiel, som blev udgivet den 4. oktober 2013. Albummet blev nummer et i Tyskland, Østrig og Schweiz samt nummer 4 på de danske albumhitlister,ALBUM TOP-40 Uge 41 2013. hitlisten.nu Hentet 15. august 2022. ottendeplads i Holland og 17. plads i BelgienHelene Fischer – Farbenspiel. Ultratop.be Hentet 15. august 2022. I Danmark fik albummet platin efter den første uge.

Den 29. november 2013 fulgte singleudgivelsen Atemlos durch die Nacht. Den 27. marts 2014 modererede Fischer igen Echo-prisuddelingen og vandt i kategorierne Tysksproget Schlager og Årets Album.DEUTSCHER MUSIKPREIS Der Echo und ganz viel Helene Fischer. Stern, 27. marts 2014. Hentet 15. august 2022. Ved Eurovision Song Contest 2014 annoncerede hun resultaterne af den tyske fjernsynsafstemning og juryen.Die große Deutschland-Party fällt ins Wasser. Die Welt, 10. maj 2014. Hentet 15. august 2022.

De 22 koncerter i hendes Farbenspiel Stadium Tour 2015, hvor hun optrådte 15 forskellige steder, herunder i Wien og Basel, blev overværet af mere end 800.000 mennesker. Under sin optræden blev Fischer akkompagneret af 17 musikere og 12 dansere.in-wien/4365229 vanden Berg, S. (2015) Das erwartet die Fans beim Konzert von Helene Fischer in Wien. vienna.at, 27. juni 2015. Hentet 15. august 2022. De to koncerter i juli på Berliner Olympiastadion blev brugt til optagelse af en DVD og en tv-udsendelse for ZDF. Medio 2022 havde Farbenspiel opnået at sælge 12 x platin,GOLD-/PLATIN-DATENBANK. Musikindustrie.de Hentet 15. august 2022. svarende til et salg på over 2.4 millioner eksemplarer.

Albummet Weihnachten (2015-2016) thumb|Fischer (2016) I slutningen af 2015 udkom Fischers album Weihnachten, som blev skabt i samarbejde med Royal Philharmonic Orchestra og produceren Alex Christensen og blev nummer et på hitlisterne i Tyskland og Østrig og nåede andenpladsen i Schweiz. Selvom albummet kun blev udgivet et par uger før årets udgang, var det i stand til at toppe årets tyske hitliste i 2015. Det sælges stadig hvert år ved juletid i Tyskland og var per medio 2022 solgt i mere end 1.2 million eksemplarer.HELENE FISCHER & THE ROYAL PHILHARMONIC ORCHESTRA: WEIHNACHTEN. officiellecharts.de Hentet 15. august 2022. og havde opnået 6 x platin.

Den 18. november 2016 udkom en ny version af albummet Weihnachten, som indeholdt otte numre mere. Med denne nye udgivelse kom albummet igen til nummer et på hitlisterne og indtog en fjerdeplads på Tysklands årlige hitparade.

Albummet Helene Fischer (2017-2020)