Henning Jakob Henrik Lund eller blot Henrik Lund eller Indaleeraq (født 29. september 1875 i Nanortalik, død 17. juni 1948 i NarsaqFrederiksen, 653) var en grønlandsk digter, maler og præst. Han skrev teksten til "Nunarput utoqqarsuanngoravit,"Frederiksen, 658 på grønlandsk."National Anthems of the World." Traditional Songs from the British Isles plus our Special Selections. 2006 (retrieved 12 Nov 2009) Sangen er Grønlands nationalsang.

Baggrund Henrik Lund blev født den 29. september 1875 i Nanortalik, en bygd på den sydvestlige kyst af Grønland. Han voksede op i nærheden af en gruppe tilflyttede østgrønlandske inuitter og ligesom mange i hans familie helligede han sig sit arbejde i det østlige Grønland. Lund var af blandet inuit og europæisk herkomst,Klein, 58 beskrives som havende grønlandske træk og blålig-grå øjne.Frederiksen, 654 Hans kone var Malene Lund, der blev født i 1877 og døde i 1979."About Narsaq Museum and Its Buildings. Narsaq Museum., hentet 11. november 2009

Han lærte at elske musik og poesi gennem sin familie og en lokal tysk herrnhuter-missionsafdeling. Hans far, Isak Lund, var kateket og digter, hvis patriotiske følelser viser sig i hans værker som digtet "Nuna Tassa Tupingnartok" eller: "Dette er et vidunderligt land".Frederiksen, 656

Karriere Efter at have gennemgået det danske evangelisk-lutherske seminarium i Godthaab blev Lund kateket i Angmagssalik i Østgrønland i 1900. I 1909 vendte han hjem til Vestgrønland. Han blev ordineret som præst d. 9. oktober 1936 i Vor Frue kirke i København, Danmark.Frederiksen, 654 I sidste ende blev han sognepræst i Narsaq.

Fra 1923 til 1932 var Lund valgt ind i Sydgrønlands landsråd. Han har også malet i olie og akvarel.

Lyrik

Han komponerede salmer på det grønlandske sprog, som blev offentliggjort i 1909, 1930, 1937 og 1945.Frederiksen, 655-6 Anden udgave af en grønlandsk sangbog, "Erinarssûtit" indeholder hans første offentliggjorte digte, heriblandt "Upernalermat" eller "Som foråret kommer". Senere udgaver af denne sangbog omfatter mere af hans poesi – nogle af sekulær karakter. Hans digte kan klassificeres som episke eller didaktiske. Et digt, "Igdlugssaq Nápagaungmat" eller "Når huset blev bygget", beskriver opførelsen af et hjem i Angmagssalik. Selvom de ikke er åbenlyst heroiske, viser handlingen sammenholdet og samfundets hengivenhed.Frederiksen, 656 I "Nunat Asingagingmata" eller "Når landet igen bliver blegt", skriver Lund: "Vi vil snart se landet dækket af sne, klædt i tøjet af sorg og gråd i stormen efter at have sagt farvel til alle de små fugle."Frederiksen, 657-8

Lunds patriotiske digt, "Nunarput utoqqarsuanngoravit" eller "Vort Land, som er blevet så gammelt" blev skrevet i 1912 og senere sat i musik af Jonathan Petersen (1891-1960). Den er brugt som nationalsang i Grønland siden 1930'erne, men aldrig officielt udpeget, og bruges som nationalsang sammen med en anden af Petersens sange, Nuna Asiilasooq.<ref>"About Greenland: Literature Music Theatre." Denmark.dk." (retrieved 11 Nov 2009)</ref>

Lund døde 17. juni 1948 i Narsaq, Grønland.

Æresbevisninger De danske konger tildelte ham to æresbevisninger: Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1921 og Ingenio et arti 1947. Henrik og Malene Lunds Hus, også kendt som Lunds hytte, bygget efter Lunds eget design i Narsaq, blev et mindesmærke i 1980 og er åben for offentligheden som en del af Narsaq Museum.

Noter

Litteratur Frederiksen, Svend. "Henrik Lund, A National Poet of Greenland." Proceedings, American Philosophical Society. (vol. 96, no. 6) Klein, Leonard S. Encyclopedia of World Literature in the 20th Century, Volume 2.'' New York: Continuum / Frederick Ungar, 1993.

Eksterne henvisninger

Kategori:Præster fra Grønland Kategori:Modtagere af Ingenio et arti Kategori:Digtere fra Grønland Kategori:Malere fra Grønland Kategori:Sangskrivere fra Grønland Kategori:Dannebrogsmænd Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon