De sytten provinser eller De sytten nederlandske provinser (nederlandsk: Zeventien Provinciën) var en personalunion af 17 fyrstedømmer i Nederlandene fra 1482 til 1581, som omtrent dækkede Nederlandene, Belgien, Luxembourg, en del af det nordlige Frankrig (Artois, Nord) og en lille del af det vestlige Tyskland.
Den burgundiske rigskreds
De sytten provinser tilhørte oprindeligt hertugdømmet Burgund, der blev regeret af Huset Valois og senere af Huset Habsburg. Fra 1512 udgjorde de sytten provinser størstedelen af den burgundiske rigskreds i det tysk-romerske rige. De blev samlet i en personalunion under Karl den 5..
thumb|Kort over de sytten provinser
De sytten provinser Provinserne var: Hertugdømmet Brabant Hertugdømmet Geldern (med Drenthe, Lingen, Wedde og Westerwolde) Hertugdømmet Limburg Hertugdømmet Luxembourg Markgrevskabet Antwerpen (forbundet med Hertugdømmet Brabant) Grevskabet Artois (len under den franske konge indtil 1493) Grevskabet Flandern (len under den franske konge) Grevskabet Namur Grevskabet Hainaut Grevskabet Zeeland Grevskabet Holland Grevskabet Zutphen Herskabet Frisland Herskabet Groningen (med Ommelanden) Herskabet Mechelen (forbundet med Hertugdømmet Brabant) Herskabet Overijssel Herskabet Utrecht
Statholderne Statholdere (Landvoogde) i de sytten nederlandske provinser: 1506–1507: Willem II. van Croy, Heer van Chièvres 1507–1530: Margaretha van Oostenrijk, hertuginde af Savoyen 1531–1555: Maria van Castilië (van Hongarije), dronning af Ungarn 1555–1559: Emanuel Filibert van Savoye, hertug af Savoyen 1559–1567: Margaretha van Parma, hertuginde af Parma 1567–1573: Don Fernando Álvarez de Toledo, hertug af Alba 1573–1576: Don Luis de Zúñiga y Requesens 1576–1578: Juan van Oostenrijk 1578–1581: Alexander Farnese, hertug af Parma og Piacenza; i konkurrence med Matthias van Oostenrijk
Kategori:Belgiens historie Kategori:Nederlandenes historie Kategori:Forhenværende europæiske lande Kategori:Etableret i 1482 Kategori:Ophørt i 1581 Kategori:Europa i 1400-tallet Kategori:Europa i 1500-tallet